Uforløst AGF-angriber tror på sig selv: Jeg kan blive en succes
Sigurd Haugen slog ikke rigtig igennem i sin første sæson i AGF. Nu er angriberen tilbage i Aarhus efter et lejeophold i Holland, og han tror på, han kan blive en succes for klubben.
Seks mål og to assists i 34 kampe lød statistikken for Sigurd Haugen efter hans første sæson i AGF.
Den første tid i klubben blev ikke helt god for den 27-årige angriber, som denne sommer er vendt tilbage til Aarhus fra et års lejeophold i hollandske NAC Breda.
Om nordmanden forlader AGF denne sommer kommer an på de kommende uger. Står det til Haugen selv, bliver han i jagten på succes i Aarhus, fortæller han i et interview med Campo.
– Jeg har stor tro på mig selv og på, at jeg kan blive en succes i AGF, siger Sigurd Haugen til Campo efter træning og fortsætter:
– Jeg ønsker at blive i AGF, hvis både klubben og jeg føler, der er mulighed for, at jeg kan spille. Men jeg tror, ingen ønsker en situation, hvor jeg bliver i AGF og ikke bruges.
Afgørende uger
Citatet fortæller meget præcist, hvordan situationen er for Sigurd Haugen lige nu på Fredensvang.
For enten skal nordmanden, som kom til AGF for to år siden fra norske Aalesund, have minutter i kamp – eller også skal han måske videre til en anden klub i jagten på spilletid.
Derfor er de kommende uger, inden transfervinduet lukker den 2. september, vigtige i forhold til at få klarhed over, hvad der skal ske med Haugen, som scorede fem mål i sine sidste otte kampe under lejeopholdet i Holland.
Hvornår lukker transfervinduet i sommeren 2024?AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, sætter ord på situationen netop nu:
– Sigurd har en kontrakt her på tre år endnu, og jeg var involveret i at hente ham. Vi besluttede sammen, at det var bedre, at han fik kontinuerlig spilletid, så han tog til Holland. Han brugte tiden dernede godt – især i de sidste kampe. Og han kom tilbage med et godt momentum og kan hjælpe os, siger den tyske træner til Campo og fortsætter:
– Når vi kommer nærmere lukningen af transfervinduet, vil vi sætte os ned og finde ud af, hvad der skal ske. Som det er nu, er han en værdifuld spiller i vores trup, som får chancer. Han har fået spilletid i testkampene og mod FC Midtjylland (i første superligarunde, red.), så jeg bruger ham.
Superliga transferoverblik: Se alle handler i sommeren 2024Sigurd Haugen er godt klar over, at sommeren kan ende med et skifte væk. Men han holder fokus på at præstere til træning og i kamp for AGF.
– Jeg har en lang kontrakt i AGF, og som udgangspunkt er der gode muligheder for at spille sig på holdet her, men der er hård konkurrence. Det er en lang sommer (i forhold til transfervinduets lukning, red.), men mit fokus er her og at spille med på holdet, siger angriberen.
AGF-chef om transfervinduet: Vi er absolut ikke færdigeJeg ville have været skuffet, hvis jeg sad på bænken hele kampen
Sigurd Haugen om kampen mod FC Midtjylland
Vejen til spilletid
Uwe Rösler har som nævnt gjort brug af Sigurd Haugen i opstartens testkampe, og mod FC Midtjylland i sæsonåbneren kom nordmanden ind fra bænken til de sidste 13 minutter af opgøret.
Haugen blev altså foretrukket foran angribere som Richmond Gyamfi og Janni Serra. Logisk, mener cheftræneren.
– Kampen var på vippen, og Sigurd har været hos os i hele sæsonoptakten – han ved, hvordan vi spiller. Så for mig var det en logisk beslutning, siger Uwe Rösler.
Sigurd Haugen er enig med sin træner og mener, indskiftningen var resultatet af godt arbejde på træningsbanen.
– Det var et resultat af gode præstationer til træning. Jeg ville have været skuffet, hvis jeg sad på bænken hele kampen. Det føltes naturligt at komme ind, siger Sigurd Haugen.
AGF har netop sagt farvel til en af Sigurd Haugens konkurrenter i angrebet, da Janni Serra er taget på et lejeophold hos FC Nürnberg i Tyskland.
Det rokker dog ikke meget ved mulighederne for spilletid i Aarhus, vurderer Haugen.
– Nej, jeg føler ikke, det har påvirket situation særlig meget, da det oftest har været Patrick Mortensen og Tobias Bech, der har spillet, mens jeg har været væk. Der er hård konkurrence, men jeg har troen på, at jeg kan kæmpe mig ind på holdet, siger han.
AGF-skifte overraskede ny angriber: Wow!Vil overbevise på banen
Udefra set er det forståeligt, hvis manglende spilleminutter kan gøre det svært at fastholde motivationen for en spiller. Sigurd Haugen holder dog stadig hovedet oppe og tror på egne evner.
– Det, som motiverer mig, har altid været at prøve at komme så langt som muligt i karrieren. Selvom jeg ikke havde et særligt godt første år personligt i AGF, så er mine ambitioner her. Jeg giver alt, jeg har, så længe jeg er her. Om det bliver i tre år eller to uger mere, så vil jeg give alt for at nå så langt som muligt, siger han og fortsætter:
– Jeg føler også, jeg har noget at gøre i Superligaen – at jeg kan gøre det godt. Men det kræver jo tillid selvfølgelig.
Netop tilliden forsøger nordmanden dagligt at styrke på træningsbanen i det sydlige Aarhus.
– Uanset, hvor jeg er henne, så har jeg en ambition om at spille, og det handler bare om at bruge enhver mulighed for at overbevise. Jeg tænker, at jo mere spilletid, jeg får, jo mere kommer jeg til at overbevise, siger Sigurd Haugen og fortsætter:
– Jeg føler mig i rigtig god form. Jeg føler, jeg træner godt og synes selv, jeg er klar. Men det er klart, det er irrelevant, hvad jeg synes. Det handler om, hvad træneren synes. Så jeg arbejder på at overbevise ham.
Ny AGF-keeper om konkurrence: Ved hvad jeg kanOm træningsugen på Fredensvang har overbevist Uwe Rösler om, at han skal øge spilleminutterne til Sigurd Haugen i næste kamp, afsløres søndag.
Her skal AGF nemlig op mod F.C. København på udebane. Der er kick off klokken 18.00 i Parken, og du kan se opgøret i TV på 3+ og Viaplay.
AGF-profil har særligt fokus: Jeg skal trykke på aftrækkeren