NordicBet Ligaen

Kasper Kusk om Vendsyssel-skifte: Det vigtigste er glæden

Kasper Kusk skiftede forud for denne sæson Silkeborg IF ud med Vendsyssel FF.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kasper Kusk har været vidt omkring i fodbold-Danmark.

Cv’et tæller Både AaB, FC København, Silkeborg og nu Vendsyssel FF, hvor offensivspilleren fra denne sæson er ny mand, ligesom han har været omkring hollandsk fodbold og FC Twente.

Forud for Vendsyssel FFs kamp mod FC Fredericia lørdag eftermiddag, hvor FC Fredericia vandt 4-2, talte netop Kasper Kusk med Viaplays udsendte journalister.

Her blev han spurgt ind til sin start i den nordligste del af Jylland og overvejelserne bag skiftet til Vendsyssel FF.

– Det vigtigste for mig har været at finde den indre glæde og gnist ved at spille fodbold, og det har jeg stadigvæk, og hvis jeg ikke havde det, så ville jeg heller ikke have taget en kontrakt i Vendsyssel. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker at komme til træning hver dag og jeg elsker at spille fodbold. Det er derfor jeg gør det her, ellers kunne jeg lige så godt bruge min tid på noget andet, lyder det fra Kasper Kusk.

– Der er ingen tvivl om, at jo ældre man bliver, jo mere finder man ud af, at fodbold har betydet en stor del af mit liv, og jeg tror egentlig bare, at jeg har gjort op med mig selv, at de år, man har som fodboldspiller, dem får man aldrig tilbage igen. Det har jeg fundet ud af de sidste par år, og jeg prøver egentlig bare hver eneste dage at nyde, så lang tid jeg kan spille fodbold.

32-årige Kasper Kusk slog igennem i AaB, hvor han var en stor profil, da klubben vandt The Double i 2014, ligesom han var med til at vinde to gange The Double med FC København i 2016 og 2017 efter sin tilbagevenden til dansk fodbold. I foråret vandt han så endnu en pokaltitel, da Silkeborg IF vandt over AGF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P