Highlights: Scoring af 16-årig sikrer Tottenham sejr i Japan
Japanske Vissel Kobe bød lørdag Tottenham op til dans i en testkamp. Der skulle en sen scoring til, før gæsterne fra det nordlige London fik hevet en sejr i land.
Tottenham holder til dagligt til i den nordlige del af den engelske hovedstad.
Lørdag middag dansk tid var det dog den japanske hovedstad, der dannede rammerne for en kamp med Tottenham på banen.
Således stod seneste sæsons J. League-vinder, Vissel Kobe, klar i Tokyo, hvor den gæstende London-klub i dén grad fik modstand.
Allerede i det 9. minut fik Yuya Osako bragt hjemmeholdet i front, inden Pedro Porro syv minutter senere fik udlignet.
Efter pausen blev det så 1-2 til Tottenham, da Heung-Min Son kom på tavlen.
Med lidt mere end en time spillet nettede den japanske modstander dog igen til 2-2.
Den stilling holdt helt indtil det 88. minut, hvor indskiftede Mikey Moore gjorde det til slutresultatet 2-3.
Den blot 16-årige angriber nåede at få en halv time på banen.
Tottenham stillede fra start med profiler som Son, Kulusevski og Maddison på banen.
Du kan se de tre Tottenham-scoringer nedenfor
Tottenham udligner til 1-1 (Pedro Porro, 16′):
Tottenham foran med 1-2 (Heung-Min Son, 48′):
16-årigt talent scorer til 2-3 (Mikey Moore, 88′):