Premier League

Stille transfersommer i Liverpool: Mange gode spillere

Arne Slot slår fast, at Premier League-klubben arbejder på nye transfers, men at det ikke er en nem opgave med så mange dygtige spillere i folden allerede.

Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nye Premier League-sæson nærmer sig med efterhånden hastige skridt.

Hos storklubben Liverpool har man endnu til gode at bringe forstærkninger til holdet i et forsøg på at bringe klubben nærmere Manchester City.

Klubbens nye træner Arne Slot virker dog til at være rolig ved situationen. Han fokuserer på de spillere, der er der nu.

– Vi prøver at forstærke holdet, der hvor det er muligt. Men det er ikke så nem en opgave, for vi har så mange gode spillere i forvejen, siger han ifølge SkySports.

Der har været rygter om, at forsvarsstjernen Trent Alexander-Arnold kan være på vej mod Real Madrid, som angiveligt vil forsøge at udnytte englænderens snarlige kontraktudløb.

Men Slot afviser at kommentere.

– Det bliver det samme, som i har hørt de seneste fem, seks, syv år: Der bliver ikke diskuteret kontraktsituationer her, siger hollænderen med et smil.

Arne Slot tager over fra Jürgen Klopp som blev populær på grund af en meget seværdig og intens spillestil.

Og Liverpool-fansene kan se frem af mere af det samme under den nye cheftræner.

– Men der kommer selvfølgelig små forandringer. For hver træner har sin egen stil.

– Men for folk udefra vil spillestilen nok ligne den samme. Og jeg tror, at alle spillere – især efter et par ugers ferie – skal vænne sig til at spille med bolden.

– Så med det i ligningen har vi taget et par skrift siden, vi startede. Men det har ikke noget at gøre med nye idéer men også tilvænning til at være tilbage, siger han.

45-årige Slot var i sidste sæson ansat i hollandske Feyenoord. Der havde han været i tre sæsoner. Inden da var han træner i AZ Alkmaar.

Stilhed før stormen? Liverpool slår transfertavshed-rekord

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P