Officielt: Fransk landsholdsspiller skifter til rival
Jonathan Clauss har officielt skiftet Olympique Marseille ud med OGC Nice.
Højrebacken Jonathan Clauss forlader Olympique Marseille, og trækker i stedet den franske konkurrent OGC Nices trøje over hovedet i den kommende sæson.
Det bekræfter Nice på sin egen hjemmeside torsdag aften.
Og det er faktisk noget af en profil, som den franske aspirerende storklub har formået at tillokke sig i Marseille, han var nemlig udtaget til det franske landshold ved EM-slutrunden.
Den 31-årige franskmand fik dog ingen minutter til slutrunden, da Didier Deschamps foretrak andre profiler i det stjernespækkede forsvar.
Den franske højreback indbringer i omegnen af fem millioner euro til sin gamle klub, hvilket svarer til cirka 37 millioner kroner.
I den seneste sæson spillede Clauss 27 Ligue 1-kampe for Marseille, hvori han formåede at score tre mål og lave fire assists.