Favoritter tog hul på OL med blandet succes
Konkurrencen om at vinde medaljer i fodbold ved OL er skudt i gang onsdag. Både Spanien og Argentina har været i aktion – men de to medaljefavoritter kom fra land på hver sin vis.
Sejr og nederlag.
Det blev resultatet af Spaniens og Argentinas første kamp ved OL i Paris.
Spanien mødte Uzbekistan, mens Argentina var oppe mod Marokko.
Spanien vandt med 2-1 over Uzbekistan. De rødblusede kom foran 1-0 på mål af Marc Pubill. Uzbekerne kom dog flot tilbage, da Eldor Shomurodov udlignede til 1-1.
Med godt og vel en halv time tilbage af kampen, brændte Sergio Gómez et straffespark for Spanien. I sidste ende blev Gómez dog helten, da han scorede sejrsmålet for Spanien til 2-1 kort efter.
En anden af favoritterne Argentina spillede også sin første kamp ved OL onsdag. Det blev dog ikke til sejr.
Argentina tabte nemlig 1-2 til Marokko. Lige før pauseteen bragte Marokko sig foran 0-1 på mål af Soufiane Rahimi. Og selvsamme Rahimi fortsatte efter pausen ved at score til 0-2.
Men så vågnede Argentina op. Først reducerede Giuliano Simeone til 1-2 med omkring 20 minutter tilbage af opgøret. Og hele 16 minutter inde i tillægstiden kom forløsningen, da Christian Medina kunne udligne til 2-2. Troede alle…
Kampen blev afbrudt på grund af baneinvasion af marokkanske fans i forbindelse med den spanske scoring. Derfor blev kampen suspenderet og ikke fløjtet af, som flere medier ellers rapporterede.
Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at kampen blev fløjtet af ved resultatet 2-2. Men afslutningen på kampen blev som nævnt en helt anden.
Du kan læse mere om den vanvittige afslutning på kampen i artiklen herunder.
Absurde scener: Argentina taber efter fire timers kamp