Medie: Så meget skal Everton smide for Lindstrøm
Jesper Lindstrøm bliver meldt på vej til Everton på en lejeaftale, som menes at indeholde en købsoption. La Gazzetta dello Sport mener nu at have kendskab til størrelsen på den option.
Det blev ikke for alvor Jesper Lindstrøms sæson i Napoli.
Derfor er han gennem lidt mere end en uge blevet sat i forbindelse med et lejeophold i Everton.
Det har flere medier skrevet, herunder transferjournalisten Fabrizio Romano.
Den italienske avis La Gazzetta dello Sport mener nu at have kendskab til, at aftalen mellem Napoli og Everton kommer til at indeholde en købsoption på den danske kantspiller.
Avisen skriver videre, at Premier League-klubben mere specifikt kan købe Jesper Lindstrøm fri af den syditalienske storklub for 170 millioner kroner.
Den 24-årige danske skiftede forrige sommer fra Eintracht Frankfurt til Napoli.