Bundesligaen

Medie: Bo Henriksen jagter tidligere Bayern-profil

Oprustningen er i fuld gang for Bo Henriksen og Mainz, der angiveligt jagter en tidligere FC Bayern München-spiller til offensiven.

Eric-Maxim Choupo-Moting flugter til bolden iklædt Bayern München-trikoten.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Transfervinduet drøner derudaf – også i Bundesligaen og hos Bo Henriksen og Mainz.

Her jagtes der nyt blod til offensiven, og i den forbindelse har Bo Henriksen valgt at se mod en tidligere Bayern München-spiller.

Nærmere bestemt jagter Mainz angiveligt den tidligere Bayern München-angriber Eric-Maxim Choupo-Moting, der på nuværende tidspunkt står uden kontrakt.

Choupo-Motings kontrakt er nemlig udløbet i Bayern München denne sommer, og dermed den tredobbelte tyske mester hentes kvit og frit.

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, der har snuset historien op, og han kan fortælle, at Mainz skulle have taget kontakt til angriberens bagland for at lande en aftale.

Der meldes dog intet om, hvor tæt en reel handel skulle være.

Officielt: Rasmus ‘NK’ skifter til Bundesligaen

I løbet af årene har Choupo-Moting været forbi en lang række store fodboldadresser, hvor han dog aldrig rigtig har formået at spille sig ind som den helt store stjerne.

CV’et tæller blandt andet klubber som Paris Saint-Germain og netop Bayern München, hvor han noterer sig for 38 mål og 13 assists i 122 kampe.

Choupo-Moting har også tidligere været på kontrakt i Mainz fra 2011 til 2014. Her blev det til 22 mål og otte assists i 81 kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P