Medie: Chelsea jagter tidligere United-brasser

Han blev aldrig rigtigt forløst i Manchester United, men nu ser Chelsea ud til at være klar til at tage en chance på Andreas Pereira – det erfarer et brasiliansk medie i hvert fald.

Andreas Pereira i aktion for det brasilianske landshold.
Foto: Ian Maule/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hvad gør Chelsea, hvis Conor Gallagher smutter?

Angiveligt skulle flere klubber være ude efter den engelske landsholdsspiller heriblandt Atlético Madrid, Aston Villa og Tottenham.

Efter sigende har The Blues en noget overraskende plan, hvis det ender med, at Conor Gallagher forlader klubben.

I så fald vil klubben nemlig hente ingen ringere end Andreas Pereira, der har en fortid i Manchester United.

Andreas Pereira i aktion for det brasilianske landshold.
Foto: Ian Maule/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver det brasilianske medie GE Globo.

Ifølge mediet har Chelsea allerede taget kontakt til den brasilianske landsholdsspillers agent, Kia Joorabchian for at forhøre sig om Pereira.

Dog afhænger et forsøg på at snuppe brasilianeren 100 procent af, om Gallagher smutter.

Ydermere melder mediet, at Chelsea er villige til at betale mellem 30 og 35 millioner pund, hvilket svarer til et sted mellem 266 og 310 millioner danske kroner for det tidligere United-talent.

Angiveligt skulle Andreas Pereira også have fået grønt lys til at forlade Fulham i kølvandet på to stærke sæsoner på Craven Cottage.

Siden skiftet fra Manchester United i 2022 er det blevet til 82 kampe for The Cottagers, hvor den 28-årige brasilianer har bidraget med otte scoringer og 15 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P