3F Superligaen

Officielt: Silkeborg henter Hobro-profil

De danske pokalmestre bekræfter tirsdag eftermiddag, at de henter 21-årige Mads Freundlich i Hobro IK.

Foto: Silkeborg IF

Silkeborg forstærker deres midtbane til den nye sæson.

Pokalvinderne bekræfter på deres hjemmeside, at 21-årige Mads Freundlich er blevet købt fri af kontrakten i NordicBet Liga-klubben Hobro.

Freundlich har spillet i Hobro siden 2019, hvor han kom til fra en tilværelse i AaB’s ungdomsafdeling.

Den unge midtbanespiller spillede 31 kampe og scorede fire mål for Hobro i den seneste sæson. I Silkeborg glæder de sig til at tilføre Freundlichs kompetencer til midtbanen.

– Mads har haft en god udvikling i Hobro og har på trods af sin unge alder, været en nøglespiller for Hobro på det seneste.

– Vi tror på, at Mads med sin løbestyrke og spillemæssige flair kan tage de næste udviklingsskridt hos os, siger klubbens sportsdirektør, Jesper Stüker.

Freundlich har skrevet under på en femårig aftale i Silkeborg.

Officielt: Silkeborg IF har solgt profil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P