FC Fredericia henter keeper i FC Midtjylland
FC Fredericia har de seneste to sæsoner haft Valdemar Birksø på leje fra FC Midtjylland, men nu skifter han til klubben på permanent basis.
Han kom til klubben allerede i 2022 på en lejeaftale, men nu skifter Valdemark Birksø til FC Fredericia på en permanent kontrakt.
Den 23-årige målmand blev skadet i seneste sæson, og blev sendt hjem til FC Midtjylland for at genoptræne.
Genoptræningen er gået godt, og nu har keeperen underskrevet en treårig kontrakt med FC Fredericia. Og det vækker glæde hos chefrtæneren.
– Med tilgangen af Valdemar øger vi konkurrence situationen på målmandsposten, ligesom vi har flere markspillere på hver position. Derfor glæder vi os over at tilføje Valdemar til truppen, da det vil højne kvaliteten i den daglige træning og skærpe konkurrencen på målmandsposten, udtaler cheftræner Michael Hansen.
– Vi kender ham rigtig godt og vi ved at han er vedholden og ærgerrig, og det gør at vi får en spiller ind som kommer til at bidrage til kulturen i klubben, slutter cheftræneren.
Valdemark Birksø er noteret for 42 kampe for FC Fredericia.