3F Superligaen

Officielt: Lössl forlænger i FCM og får ny rolle i klubben

Jonas Lössl og FC Midtjylland forlænger samarbejdet. Det har klubben netop bekræftet. Dog får den rutinerede keeper en ny rolle i klubben.

Jonas Lössl får instrukser for FC Midtjylland
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jonas Lössl bliver i FC Midtjylland.

Det bekræfter Superliga-klubben søndag formiddag på sin egen hjemmeside.

Her beskriver klubben, at den 35-årige målmand har skrevet under på en femårig forlængelse, der dog ser ham indtræde i en ny rolle i klubben.

Klubben beskriver nemlig, at den nye kontrakt også tilskriver Lössl en administrativ rolle i klubben, når støvlerne en dag skal stilles på hylden.

Det har Lössl sat et par ord på, på FCM’s hjemmeside.

– Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har et stort hjerte for FCM, og det er dén klub, der betyder mest for mig, lyder det fra Jonas Lössl.

– Derfor glæder det mig, at klubben fortsat ser en stor værdi i mine kvaliteter som spiller og leder, men også har tænkt mig ind i en fremtidig rolle. Det ligger dog fortsat ude i fremtiden, for jeg er stadig sulten og vil opnå mere.

Foruden den kommende adiministrative rolle, får Lössl også et større ansvar i omklædningsrummet fra dags dato, han skal nemlig være ‘Club Captain’.

Rollen betyder, at den 35-årige målmand får en større rolle i omklædningsrummet, hvor han med sin erfaring skal guide de yngre spillere, lyder det.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke længere førstevalg

Dog frafalder noget af Lössl ansvar ligeledes med forlængelsen.

Han vil nemlig som udgangspunkt ikke længere være klubbens førstemålmand.

Det vil i stedet være Elias Olafsson. Også det har Lössl sat nogle ord på.

– Jeg starter bagved, men jeg vil fortsat kæmpe for at spille så meget fodbold, jeg kan. Jeg står op hver morgen og stræber efter at være den bedste udgave af mig selv og derved bidrage til holdet.

– I sidste ende er det vigtigste, at vi kommer godt i gang med Superligaen og kvalificerer os til Champions League, og der har Elias og hele teamet min fulde opbakning og støtte, siger Lössl alt sammen til klubbens hjemmeside.

Den 35-årige målmand har spillet i alt 236 kampe for FCM.

Medie: Lössl forlænger og accepterer bænkplads på heden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P