FCK i målfest: Claesson udligner i sidste øjeblik
FC København spillede fredag eftermiddag 3-3 i en testkamp i Østrig. Modstanderen var det tjekkiske mandskab Viktoria Plzen.
FC København havde flere nye ansigter på banen fra start mod Viktoria Plzen.
Nathan Trott startede i buret, mens Munashe Garananga og Rodrigo Huescas var med i forsvaret.
Men hvis Jacob Neestrup forventede, de tre nye folk ville gøre københavnernes defensiv stærkere fra dag ét, tog han fejl.
På tre minutter inden for et kvarters tid scorede tjekkerne og bragte sig foran med 2-1. Magnus Mattsson havde inden da givet FCK en drømmestart med sin scoring efter fire minutter.
Den ombejlede Orri Óskarsson udlignede, men den glæde varede kort for det danske mandskab.
Bare tre minutter efter udligningen scorede Matej Vydra for Plzen til 3-2.
Det lignede længe slutresultatet, men i overtiden scorede den svenske profil Viktor Claesson til 3-3 for FCK.
Medie: Robert Skov overvejer FCK-retur