Van Dijk overvejer fremtiden: Gælder klub og landshold
Virgil van Dijk var meget skuffet efter semifinale-nederlaget mod England. Nu skal han bruge de næste uger på at overveje sin fremtid – både på klub og landshold.
Virgil van Dijk kaster tvivl over sin fodboldfremtid.
Den stærke forsvarsspiller er anfører for både storklubben Liverpool og det hollandske landshold. Men hvor længe det bliver ved, det vil han ikke helt svare på efter nederlaget mod England.
– Lige nu aner jeg det ikke. Jeg skal overveje det grundigt i løbet af sommeren, hvad jeg vil både på klub og landsholdsniveau, siger han i mixed zone ifølge Voetbal International.
Den 33-årige Liverpool-profil har bare et år tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub, som han har spillet i siden 2018.
Han lægger ikke skjul på, at han også er påvirket af følelserne efter et tæt nederlag i en EM-semifinale.
– Det er også efter en sæson, hvor der er sket alt muligt, og hvor jeg får kastet en masse ting efter mig, og så gør det her bare ondt, siger han.
Fodbold-kaptajnen føler, at han og holdkammeraterne nok til, at de kunne spille sig i EM-finalen mod Spanien.
– Især i anden halvleg havde jeg en følelse af, at det ville falde ud til vores fordel. Men Watkins fik måske lidt for meget plads, og så afslutter han flot, siger Van Dijk.
Liverpool-spilleren var undervejs meget utilfreds med kampens dommere, og det lagde han heller ikke skjul på efter kampen. Det samme gælder for landstræner Ronald Koeman. Det kan du læse mere om her.
Stor diskussion om straffe: Siger alt, de ikke vil ryste hånd Måbende Koeman skælder ud: Ødelægger fodbold