Barca-træner kræver tandlægerapporter fra spillerne
Som en del af ‘pre-season’ hos de fleste fodboldklubber testes spillerne på flere forskellige sundhedsmæssige parametre. Det gælder også i FC Barcelona, hvor spillerne dog også skal undersøges for en noget atypisk ting.
Et sundt fodboldhold er et godt fodboldhold…
I hvert fald tjekkes spillerne typisk fra top til tå ude i klubberne, så sundheden er helt i top.
Normalt tjekker klubberne fire grundlæggende sektioner hos spillerne, når de vender tilbage fra deres ferie. I disse sektioner findes både blod- og urinprøver samt en kardiotest.
Dog skal alle spillere hos FC Barcelona tjekkes for en lidt uhørt ting i fodboldmæssig forstand. Klubbens nye træner, Hansi Flick, kræver således en tandlægerapport fra spillerne.
Det kan for mange lyde underligt, at en tandlægerapport er med til at beskrive fysikken hos en fodboldspiller.
Men faktisk er det ikke helt hen i vejret. En undersøgelse fra ‘British Journal Sports Medicine’ viser nemlig, at 77 procent af de britiske fodboldspillere, der blev tjekket, havde tandkødsbetændelse.
Dette kan medvirke til, at kosten ikke tygges korrekt og dermed påvirke fordøjelsessystemet negativt. Næringsstofferne vil derfor ikke nå musklerne på optimal vis, hvilket medfører en øget risiko for muskelskader.
Medie: Spansk ikon bliver assistent i FC BarcelonaDet, der i starten virkede som en underlig rapport, kan i sidste ende være et vigtigt element for at undgå skader i ‘blaugrana-truppen’.
Den 59-årige tyske fodboldtræner har denne sommer underskrevet en to-årig kontrakt med FC Barcelona, der udløber i 2026.