Juventus nærmer sig fransk profil: Klar til lægetjek
Juventus kan meget snart præsentere en ny spiller i klubben, hvis alt går vel tirsdag, hvor det afsluttende lægetjek foretages.
Khépren Thuram kan meget snart kalde sig ny Juventus-spiller.
I hvert fald hvis alt går vel denne tirsdag formiddag, hvor det afsluttende lægetjek skal foretages i Torino, før transferen fra Nice til Juventus kan blive en realitet.
Det skriver klubben selv på sine sociale kanaler, hvor Képhren Thuram ses ankomme til Torino i lufthavnen.
Alt er således kørt i stilling til, at Képhren Thuram snart kan trække i den sort-hvide Juventus-trøje.
Det forlyder, at Juventus skal betale omkring 150 millioner kroner for den 23-årige midtbanespiller, som i skrivende stund fortsat er på kontrakt i franske OGC Nice.
Derudover tillægges også en række bonusser, der kan løbe op i omkring 37 millioner kroner, hvilket vil sikre en samlet pris på omkring 187 millioner kroner.
Képhren Thuram har spillet i Nice siden sommeren 2019, hvor han skiftede til klubben fra Monaco. I alt er det blevet til 167 kampe for klubbens førstehold med ni mål og 12 assists til følge.