Officielt: Horsens henter Kallesøe i Randers FC
AC Horsens bekræfter lørdag, at de har hentet Mikkel Kallesøe i Randers FC. Det er AC Horsens’ sjette forstærkning denne sommer.
AC Horsens forstærker sig fra øverste hylde.
NordicBet Liga-klubben bekræfter lørdag eftermiddag, at de henter Kallesøe i Superliga-klubben Randers FC.
27-årige Kallesøe har skrevet under på en kontrakt, som løber til sommeren 2027.
Mikkel Kallesøe har spillet i Randers FC siden 2012, hvor han kom til klubben som ungdomsspiller fra Holsebro.
Han glæder sig til den nye udfordring i landets næstbedste række.
– Jeg kan godt lide ambitionerne og planerne i AC Horsens, og det tiltaler mig utroligt meget at være med til at bygge noget fedt op og rykke op i Superligaen igen, siger han til klubbens hjemmeside.
Det er AC Horsens‘ sjette forstærkning denne sommer. De har også hentet Marvin Egho, Muhamet Hyseni, Frederik Juul Christensen, Samuel Juel og Adam Herdonsson.
Hansen glæder sig: Han giver os liv, mål og fart