OB-chef jubler: Nye spillere skal have samme kendetegn
William Martin scorede mål på samlebånd for OB’s U17-hold sidste sæson. Tirsdag nettede han to gange på førsteholdet, og cheftræner Søren Krogh har da også kæmpe forventninger til det 17-årige talent.
Han scorede 38 mål for OB’s DM-vindende U17-mandskab sidste sæson.
Tirsdag nettede han to gange på førsteholdet i testkampen mod B.93, og onsdag underskrev William Martin så en treårig kontraktforlængelse i OB.
Det går stærkt for den 17-årige offensivspiller, og spørger man OB’s cheftræner, Søren Krogh, hvor store forventninger han har til William Martin, så er svaret da også helt klart.
– Jamen de er kæmpestore. Og det er egentlig ikke, fordi han har lavet 38 mål i U17-ligaen. Det er ud fra det, jeg har set nu. Han lavede to mål i tirsdags, hvor han spiller en 8’er position.
Krogh beskriver Martin som en dynamisk spiller med masser af bevægelse, men også med en indstilling til tingene, som skal danne præcedens for fremtidens OB’ere.
– Hans indstilling kendetegner, hvordan en OB-spiller skal se ud. Både lige nu, men også i et rekrutteringsperspektiv – altså de spiller, der skal komme til OB, de skal have nogle af de kendetegn, som William Martin har.
OB-juvel har spillet for Irland – nu er der åbning for DBU– Det er fedt at følge ham og se ham allerede tage store skridt i seniorfodbolden. Og så må vi se, om han er god nok til at starte inde, fordi er han god nok, så er han gammel nok.
Martin underskrev onsdag en treårig kontrakt i OB, og i følge campo.dk’s oplysninger, er det planen, at han skal træne ofte med på førsteholdet i den kommende år, men fortsat spille kampe på U19-mandskabet.