Spoiler-Henry: Bekræfter handel før det er sket
Selvom skiftet endnu ikke er officielt, bekræfter Thierry Henry, at Juventus ikke lader sin snart nye midtbanespiller tage til OL med det franske landshold.
Er det med vilje, Thierry Henry?
Den franske U21-landsholdstræner har ifølge Fabrizio Romano bekræftet, at Juventus ikke vil lade en af deres spillere tage med til OL denne sommer.
Den eneste lille hage er bare, at han endnu ikke er Juventus-spiller.
Således har Henry ifølge Fabrizio Romano bekræftet, at Juventus holder Khéphren Thuram hjemme i Italien, når De olympiske lege løber af stablen i Paris.
Men Thurams skifte til Juventus fra OGC Nice er endnu ikke blevet bekræftet af hverken den italienske eller franske klub.
Derfor må det nok siges, at Henry, som skal stå i spidsen for Frankrig til OL, er den første til at melde alt på plads mellem Thuram og Juventus – selvom det plejer at være Romano, der tager sig af den slags.
Fabrizio Romano bringer dog også sin egen vinkel på banen, hvor han fortæller, at Thuram skriver under på en femårig kontrakt i Juventus.
Medie: Arsenal tilbyder Bologna-komet lang kontraktThuram har spillet i OGC Nice siden 2019, hvor han kom til fra AS Monaco.
Han har spillet en enkelt landskamp for det franske A-landshold.