Officielt: FCN skriver ny kontrakt med talentfuld keeper
Andreas Søndenbroe forlænger aftalen med FC Nordsjælland, så den 16-årige keeper fortsætter karrieren i klubben.

Foto: FCN/Gonzales Sport Photo
FC Nordsjælland kalder ham en 'vaskeægte Farum-dreng'.
Og nu har klubben udstyret 16-årige Andreas Søndenbroe med en ny kontrakt. Det bekræfter klubben tirsdag.
FC Nordsjælland skriver, at Søndenbroe er en af de største keeper-talenter på sin årgang, så de er naturligvis glade for forlængelsen.
- Han har altid været i klubben, og det er altid specielt for os at se vores spillere fra Farum BK komme op på det niveau, han er på nu, siger Juan Jose Jacob Peñalver, der er akademidirektør i klubben.
FCN melder ikke noget om, hvor lang tid kontrakten løber.

FC Nordsjælland












