Officielt: Manchester United hyrer ny sportsdirektør
Efter en længere perioder med tovtrækkeri om den engelske sportsdirektør Dan Ashworth har Manchester United langt om længe vundet slaget og købt ham fri i Newcastle.
Manchester United har endelig fået sin nye sportsdirektør.
Newcastle United har nemlig langt om længe givet grønt lys og løsrevet Dan Ashworth fra sin kontrakt med The Magpies.
Det bekræfter begge klubber i en delt pressemeddelelse mandag aften.
– Newcastle United og Manchester United er nået til enighed om den øjeblikkelige frigørelse af Dan Ashworth fra sin kontrakt med Newcastle.
– Betingelserne for denne aftale forbliver fortrolige mellem klubberne. Newcastle takker Dan for sit arbejde og ønsker ham held og lykke i fremtiden, skriver klubberne i en pressemeddelelse.
Ifølge Sky Sports forlangte Newcastle 20 millioner pund i kompensation, imens De Røde Djævle blot var parat til at betale en brøkdel af det.
Handlen hjælper også Newcastle med at overholde Premier Leagues reglement om økonomisk bæredygtighed.
Manchester United oplyser ikke, hvor lang en kontrakt Dan Ashworth har skrevet under på.