
Newcastle bekræfter: Henter rutineret engelsk keeper
John Ruddy har skrevet under på en aftale med Newcastle United, som løber i en enkelt sæson.

Foto; Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
John Ruddy kan næste sæson kalde sig for Newcastle United-spiller.
Det bekræfter den nordengelske klub mandag middag.
Den 37-årige keeper har spillet et væld af kampe i de bedste engelske fodboldrækker, og det er blandt andet blevet til 122 kampe i Premier League.
Ruddy har tidligere tørnet ud for klubber som Wolverhampton, Norwich og Everton.
Ruddy har i de seneste to år været på kontrakt i Birmingham.