Valencia vil have Braithwaite – men der er et problem
Martin Braithwaite er en ombejlet herre i Spanien, efter han tog topscorertitlen i LaLiga2, men der er opstået et problem for Valencia, som også er med i kampen om den danske angriber.
Martin Braithwaites næste skridt i karrieren er endnu uvist.
Dog er den danske målsluger blevet kædet sammen med et skifte til Valencia.
Der er dog et problem, som skræmmer LaLiga-klubben væk.
Og det er danskerens store lønkrav.
Ifølge det lokale medie Deporte Valenciano kræver Martin Braithwaite nemlig svimlende to og en halv millioner euro årligt.
Det svarer til cirka 18,5 millioner kroner.
Angiveligt er det en hæmsko for klubben, da Valencia forsøger at implementere et lønloft, som skal være betydeligt lavere end den løn, som Braithwaite kræver.
Dog kommer Valencia ikke til at skulle betale Espanyol noget, hvis de får en aftale med danskeren på plads inden den 15. juli.
Det kan du læse mere om her.
Særlig klausul: Braithwaite kan være tabt for EspanyolDen danske spydspids blev i den forgangne sæson suverænt topscorer i LaLiga2, hvor han lynede 22 gange – fire mere end Peque Fernández på andenpladsen.
Hvis Martin Braithwaite ikke forlader Espanyol denne sommer, har han fortsat kontrakt med Barcelona-klubben frem til 2025.
Braithwaite sender stikpille til Espanyol-ledelsen midt i jubel