Medie: United har fået pris på Højlund-konkurrent
Rasmus Højlund kan muligvis se frem til at få noget konkurrence på sin position i Manchester United, der har forhørt sig på en af Serie A’s helt store åbenbaringer.
Rasmus Højlund er den eneste angriber i Manchester United i øjeblikket.
Men hvis rygterne taler sandt, er det snart slut.
Ifølge Fabrizio Romano har United nemlig forhørt sig på Bolognas Joshua Zirkzee og har fået prisen at vide.
Men de skal skynde sig, for den pris stiger, og United er ikke den eneste klub i ræset.
Således mener Romano at vide, at Zirkzee har en frikøbsklausul på 40 millioner euro, hvilket svarer til 298 millioner kroner.
Men den frikøbsklausul udløber i midten af august, hvor Bologna derefter selv kan bestemme prisen.
Så prisen er en ting, men den anden ting er, at AC Milan også jagter den hollandske bomber.
Dertil skriver Romano, at Rossoneri allerede har de personlige detaljer på plads med Zirkzee, hvorfor der nu kun mangler en aftale klubberne imellem.
Officielt: Bologna henter tidligere Sønderjyske-back23-årige Joshua Zirkzee kom til Bologna fra Bayern München i sommeren 2022 for omkring 60 millioner kroner.
Siden da er det blevet til 14 scoringer og ni oplæg i 58 kampe for Serie A-klubben, der endte den forgangne sæson på femtepladsen og sikrede sig en billet til Champions League.