
Trott holder buret rent i FCK’s første sommertest
F.C. Københavns nye mand mellem stængerne fik sin første kamp for hovedstadsklubben, hvor han formåede at holde nullet mod Silkeborg IF.

F.C. Københavns første testkamp denne sommer endte med en 1-0-sejr over Silkeborg IF.
Her startede Nathan Trott på målet, og dermed holdt han buret rent i sin første kamp for FCK.
Kampens enlige mål blev scoret af ungdomsspilleren Amin Chiakha, der bombede mål ind i den forgange U19-sæson.
Chiakha scorede på fornem vis med et elegant lob over Silkeborg-keeper Jacob Pryts.