EM 2024

Christian Poulsen optimistisk trods tørke: Vi savner det også

Christian Poulsen er optimistisk forud for det danske landsholds møde med Tyskland i EM’s ottendedelsfinaler.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske landshold står et godt sted.

Det er meldingen fra Christian Poulsen, før landsholdet lørdag aften møder Tyskland i EM’s ottendedelsfinaler.

Forud for kampen var campo.dk blandt flere andre medier en tur i den danske landsholdslejr, og her fik pressen lejlighed til at tale med den pensionerede landsholdsspiller.

Christian Poulsen har spillet 92 landskampe for Danmark, men i dag sidder han på tribunen og ser landsholdets kampe. Han har dog stadig en yderst aktiv rolle som en del af Kasper Hjulmands stab, hvor han fra tilskuerrækkerne holder øje med holdets kampe og undervejs kommunikerer med Kasper Hjulmands højre hånd, Morten Wieghorst, som sidder på bænken.

Poulsen har set svagheder: Her har Tyskland det svært

På spørgsmålet om, hvad Christian Poulsen kan sige om danskernes evne til at score mål, svarer den 44-årige tidligere midtbanespiller tøvende, men dog optimistisk.

– Helt generelt synes jeg faktisk, at vi står et ret godt sted. Jeg synes, at vi i alle tre kampe har prøvet at tage initiativet. Vi har fra start prøvet at tage fat i bolden. 

– Det er klart, at vi har ikke scoret så mange mål. Hele gruppen har været ret målfattige. Så det er klart, at den forløsning, den tror jeg, at både I savner, men den savner vi også. Det arbejder vi på, dag ud og dag ind her, også til træning. Det er også et fokus for os. 

Landsholdsspiller afviser tysk fordel forud for 1/8-finale

– Men generelt, så synes jeg, når man også tager helt tilbage til marts, og så også forberedelseskampene mod Norge og Sverige, så har vi ligesom prøvet at bygge et hold op, hvor vi også i de her tre kampe har haft nogle udskiftninger undervejs, og vi står nu egentlig og har ret gode muligheder mod Tyskland. 

– Selvfølgelig er de på papiret hjemmebanefavorit, men når man ser de her tre kampe, og hvordan vi ligesom har prøvet at gribe det an, så selvom vi savner målene, så har vi egentlig været i okay kontrol, synes jeg. 

Tyskland – Danmark sparkes i gang lørdag klokken 21.00 på Signal Iduna Park i Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P