3F Superligaen

Silkeborg udlejer duo til FC Fredericia i NordicBet Ligaen

Silkeborg IF er i gang med at gøre sig klar til endnu en superligasæson. Men to spillere kommer til at optræde i landets næstbedste række i den kommende sæson.

Kent NIelsen i spidsen for Silkeborg IF i Superligaen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF er ved at trimme truppen til den nye sæson.

Klubben lejer to af sine spillere ud til FC Fredericia i NordicBet Ligaen, skriver klubben tirsdag.

Det er Asbjørn Bøndergaard og Oscar Fuglsang, der i den kommende sæson skal tørne ud for FC Fredericia.

Begge spillere er lejet ud for hele sæsonen, skriver Silkeborg IF.

– Vi har stor tro på, at Asbjørn nok skal få sit endelige gennembrud og lave masser af mål her i SIF, men det rigtige skridt for hans udvikling i den kommende sæson vil være at få en masse spilletid og erfaring i FC Fredericia og forhåbentlig bevise sig som en målscorer på højt niveau i 1. division, så han kan komme tilbage til SIF stærkere end nogensinde, fortæller sportschef Jesper Stüker og sætter også ord på Oscar Fuglsangs fremtid.

– Oscar har været meget uheldig med et langt skadesforløb, som han nu har lagt bag sig. I mellemtiden har situationen udviklet sig således, at der med de spillere, vi har i truppen, er lang vej til spilletid for Oscar hos os på hans favoritposition, og derfor ser vi det som en rigtig god løsning, at han forhåbentlig kan kickstarte sin karriere igen i FC Fredericia, hvor han vil være frem til kontraktudløb næste sommer, siger Jesper Stüker ifølge klubben.

I sidste sæson sluttede FC Fredericia på fjerdepladsen i NordicBet Ligaen.

Asbjørn Bøndergaard fik tre optrædener hos Silkeborg IF i sidste sæsons Superliga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P