3F Superligaen

Randers FC-profil nærmer sig exit

Randers FC og Patrik Carlgren kan ikke blive enige om en ny kontrakt, og nu bekræfter Randers-profilen selv, at det kan blive til en snarlig afsked med klubben.

Randers FC's målmand Patrik Carlgren jubler over at have klaret straffespark fra Silkeborgs Søren Tengstedt i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og Randers FC på Jysk Park i Silkeborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I blot en uges tid endnu kan Patrik Carlgren kalde sig Randers FC-keeper.

Ved månedens udgang udløber Patrik Carlgrens kontrakt med Randers FC nemlig, og meget tyder på, at det ikke bliver til en kontraktforlængelse.

Og dét selvom den svenske målmand egentlig gerne så sig selv blive i Kronjylland. Det fortæller han til det svenske medie Fotbollskanalen.

Sagen er bare den, at parterne ikke kan nå til enighed om, hvordan aftalen skal se ud. Derfor tæller dagene formentligt ned mod en Randers FC-exit.

– Det ser ikke ud til at blive til noget i øjeblikket. Vi har forhandlet, og jeg tror ikke, de er villige til at give mig det, jeg vil have. Det er trist. Jeg har været der i lang tid og gjort meget for dem, og de har også gjort meget for mig. Jeg kan rigtig godt lide Randers, og jeg ville gerne være blevet.

– Men det er svært med en forhandling, hvor alle skal være enige. Lige nu sker der ikke noget der. Det er ikke dødt, men de er ikke kommet tilbage med den rette løsning. Jeg har sagt, hvad jeg vil have, og vi må se, om der kommer en løsning, men lige nu ser det ikke sådan ud, lyder det fra Patrik Carlgren.

I samme forbindelse slår han dog fast, at han drager til Danmark i de kommende dag, hvor han vil tale med Randers FC-ledelsen om situationen igen. Intet er derfor sikkert endnu.

Den 32-årige svensker skiftede til Randers FC tilbage i sommeren 2018 på en fri transfer fra tyrkiske Konyaspor.

Siden er det blevet til 215 kampe for klubbens førstehold, hvor han har indkasseret 286 mål og formået at holde buret rent 57 gange.

Carlgren står desuden også noteret for en enkelt optræden for det svenske landshold.

Randers FC forlænger med juvel

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P