EM 2024

EM 2024: Sygdom i Holland – belgiske og tyske skader

Flere EM-nationer er blevet ramt af mindre gode nyheder denne mandag. Blandt andet er der nogle skadeskvaler i Belgien og Tysklands trupper, mens en hollandsk angriber døjer med noget sygdom. Bliv opdateret her.

Antonio Rüdiger på knæ efter Tyskland sikrede uafgjort mod Schweiz til allersidst ved EM 2024.
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

EM 2024 er i fuld gang i det tyske.

Men selvom alt ånder liv og glade dage for de fleste i EM-lejrene, så er der også nogle enkelt panderynker, der dukker op fra tid til anden.

Mandag er ingen undtagelse, og her er der blandt andet mindre gode meldinger at spore i den belgiske, tyske og hollandske EM-lejr.

Tysk bet – forsvarsprofil meldes tvivlsom

Tyskland sikrede sig søndag aften videre avancement ved EM 2024 – og endda med en førsteplads i gruppespillet efter en sen udligning mod Schweiz.

Her spillede Antonio Rüdiger fuld tid for Tyskland, men det er langt fra sikkert, at det bliver tilfældet i den kommende ottendedelsfinale.

Det tyske fodboldforbund melder således Rüdiger tvivlsom frem mod det kommende opgør, som spilles lørdag mod en endnu ukendt modstander. Det skyldes en forstrækning i højre baglår.

Den tyske hovedpine forværres yderligere med tanke på, at Rüdigers makker i det tyske forsvar, Jonathan Tah, heller ikke kan spille kampen grundet karantæne.

Status på EM 2024: Hvem går videre fra gruppespillet?

Belgien-spiller misser træning

I den belgiske EM-lejr manglede en spiller ved mandagens træning.

Nærmere bestemt går meldingerne på, at Axel Witsel ikke var at finde med sine holdkammerater på træningsbanen frem mod det vigtige opgør mod Ukraine onsdag aften.

Meldingerne går på, at Witsel blot var i stand til at sidde på en motionscykel, og derfor er det meget tvivlsomt, om han vil være til rådighed i kamptruppen.

Sygdom i den hollandske EM-lejr

Også i Holland holder man vejret. Her missede den hollandske angriber Joshua Zirkzee mandagens træning grundet sygdom.

Det hollandske fodboldforbund oplyser ikke yderligere, hvilken form for sygdom, der skulle være tale om, og om der er mistanke om smitte til holdkammeraterne.

Det er dog uvist, om Zirkzee når at blive klar til tirsdagens kamp mod Østrig.

Husk at du kan følge med i alle kampe fra EM 2024 på campo.dk. Du kan også få et overblik over, hvilke kampe du kan se i TV og på stream i TV-guiden.

Hjulmand i tvivl: Måske mangler vi fart

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P