Kompany forhandler om EM-aktuelt hollandsk stjerneskud
Vincent Kompany og Bayern München er angiveligt i konkrete forhandlinger med et af de varmeste navne i fodboldeuropa.
Ein Transferhammer!
Om ikke andet så vil det være et vildt skifte, hvis det lykkes for Vincent Kompany og Bayern München.
Angiveligt er belgieren og Bundesliga-sværvægteren i konkrete forhandlinger med ingen ringere end Xavi Simons.
Det skriver den tyske journalist Florian Plettenberg, som dækker Bayern München tæt.
Efter sigende diskuterer Kompany og kompagni med PSG om en lejeaftale med en købsobligation et sted mellem 60 og 70 millioner euro.
Bayern er optimistiske omkring at lukke en handel, til trods for at der stadig er andre klubber med i ræset.
Plettenberg melder nemlig også, at PSV og RB Leipzig bejler til den EM-aktuelle hollænder.
Xavi Simons skal formentlig også i aktion fredag aften, når Holland tørner sammen med Frankrig.
Kampen sparkes i gang klokken 21:00, og du kan se den på DR1 og DRTV.