EM 2024

Danske roligans er skuffede – men ikke mere end spillerne

Morten Hjulmand glæder sig over, at der er mange kampe på få dage ved EM-slutrunden. Især på bagkant af en skuffende præstation.

Morten Hjulmand møder den danske presse under landhsoldets EM-lejr i tyske Freudenstadt.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodboldtossede danskere havde forventet mere.

Men landsholdet formåede ikke at besejre Slovenien i den første kamp ved EM i Tyskland, efter Christian Eriksen startede slutrunde-festen med en tidlig scoring.

Og der har været mange skuffede reaktioner fra fans og eksperter siden søndagens kamp. Men der er ikke nogen, som er mere nede i kulkælderen end spillerne selv.

Den fortæller den nye midtbanemand Morten Hjulmand tirsdag til den danske presse og Campo.dk i mixed zone.

– Det er vigtigt for mig at sige, at de der er allermest skuffede over ikke at vinde sådan en kamp, det er os selv.

– Med den tro, vi har på det her hold, forventer vi også, at vi går ud og slår Slovenien, siger han.

Det skete som bekendt ikke, og pointtabet kom imod det på papiret svageste hold i EM’s gruppe C. Det gør vejen videre mere besværlig, men Hjulmand smider ikke håndklædet i ringen.

– I slutrundekampe kan der ske mange ting, og det har vi også set for de andre store hold i den her turnering, som lige pludselig står med nul point efter åbningskampen.

– Vi har været meget skuffede over ikke at tage tre point, men vi ser også frem til en ny kamp på torsdag.

– Det er det gode ved slutrunden, at der er så mange kampe på få dage, siger han.

Den danske Sporting CP-spiller har sneget sig foran Thomas Delaney i køen på Danmarks midtbane efter en række lovende præstationer både for klub- og landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P