3F Superligaen

Silkeborg IF henter kasakhisk landsholdsspiller

Silkeborg IF har foretaget en noget atypisk transfer. Således har man hentet Ramazan Orazov i kasakhiske FC Aktobe.

Ramazan Orazov er ny mand i Silkeborg IF.
Foto: Silkeborg IF

En kasakhisk landsholdsspiller er klar til dansk fodbold og 3F Superligaen.

Det står klart, efter Silkeborg IF torsdag oplyser, at man har hentet Ramazan Orazov til klubben.

Den 26-årige offensivspiller er blevet hentet til fra FC Aktobe i hjemlandet.

Ramazan Orazov har 27 A-landskampe på CV’et for Kazakhstan, der som bekendt drillede Danmark i EM-kvalifikationen.

Han var med, da Danmark tabte med 3-2 mod Kazakhstan.

Ramazan Orazov er ny mand i Silkeborg IF.
Foto: Silkeborg IF

Det oplyses, at han er tiltænkt en rolle som 10’er, men også kan spille lidt længere tilbage på banen som 8’er.

– Ramazan Orazov er en bevægelig spiller, med godt blik for spillet, som har gode evner til at binde spillet sammen både med og uden bold. Vi har rent faktisk fulgt Orazov gennem over et år, og har blandt andet bemærket hans gode præstationer for Kazakhstans landshold mod Danmark.

– Det er ikke hver dag, at vi henter en spiller fra Kazakhstan, men både Kent Nielsen og jeg har haft en god dialog med Orazov, og vi er sikre på, at han vil passe godt ind både personligt og fodboldmæssigt, siger SIF-sportschef Jesper Stüker.

Ramazan Orazov er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed i Søhøjlandet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P