Officielt: Lars Friis overtager cheftrænerposten i Sparta Prag
Sparta Prag har onsdag formiddag sagt farvel til Brian Priske, som fortsætter som cheftræner i hollandske Feyenoord. I stedet overtager den nu forhenværende assistenttræner, Lars Friis, cheftrænerposten i Sparta Prag.
Lars Friis overtager cheftrænerposten i Sparta Prag.
Det står klart onsdag formiddag, kort efter den tjekkiske storklub har sagt farvel til Brian Priske, som har været cheftræner i klubben de seneste to år.
I stedet bliver det altså Lars Friis, der skal styre klubben fremover. Danskeren er således blevet forfremmet fra assistenttræner til cheftræner.
Det oplyses, at Lars Friis kommer til at fortsætte det arbejde, han har udført i Sparta Prag over de seneste 18 måneder, i stillingen som cheftræner.
I den forbindelse fortæller klubben, at Lars Friis er blevet udstyret med en ny langvarig kontrakt i klubben.
– Det, at jeg kender miljøet og alle omkring klubben, gør overgangen til cheftrænerposten meget lettere. Jeg ved, hvordan de interne processer er sat, og hvad målene og forventningerne er. Når man får sådan et tilbud fra en klub som Sparta Prag, så er der ingen grund til at tøve, lyder det fra Lars Friis.
– Vores filosofi er fastlagt – ikke kun i forhold til de langsigtede mål, men også i de små detaljer, vi beskæftiger os med i det daglige. Et solidt fundament er meget vigtigt; kun med det kan vi løfte vores arbejde. Selvom jeg nu bliver cheftræner, så er den samlede præstation for hele trænerteamet fortsat den mest afgørende.
Det oplyses ikke, hvor lang en kontrakt Lars Friis har fået som cheftræner i Sparta Prag.
Aftalen mellem Friis og Sparta Prag i stillingen som assistenttræner løb fra december 2022 til sommeren 2026.