Medie: Bayern München jagter EM-englænder i Liverpool
FC Bayern München er allerede i fuld gang med at forberede sig frem mod den kommende sæson, og her skulle den tyske storklub have udset sig en Liverpool-spiller, der lige nu er med England til EM.
EM lurer om hjørnet.
Og mens landsholdene udkæmper kampen om EM-trofæet, arbejder klubberne i de nationale turneringer med at finpudse trupperne frem mod den kommende sæson.
Det gælder også for FC Bayern München, hvor klubben nu meldes interesseret i en af Premier League-klubben Liverpools defensive spillere.
Nærmere bestemt er der tale om den 27-årige Liverpool-stopper Joe Gomez.
Den nye FC Bayern München-cheftræner Vincent Kompany skulle angiveligt have set sig varm på Liverpool-englænderen, som lige nu er til EM 2024 med det engelske landshold.
Det skriver The Mirror, som dog ikke kan berette om, hvorvidt der skulle være kontakt mellem parterne endnu.
Joe Gomez selv virker heller ikke til at være afvisende over for et skifte. Tidligere på året forlød det, at Gomez skulle være åben for et skifte, hvis det rigtige bud skulle komme denne sommer.
Joe Gomez har spillet i Liverpool siden 2015, hvor han kom til klubben fra Charlton.
Siden da er det blevet til 224 kampe for klubben med ni assists til følge – han mangler fortsat at score sit første mål.
Den nuværende kontrakt mellem Joe Gomez og Liverpool står til at udløbe i sommeren 2027.
Medie: Liverpool interesseret i tidligere OB-komet