EM 2024

Skadet hollænder misser EM – ny spiller udtaget

Holland har på to dage måttet sige farvel til to spillere forud for EM 2024. Nu er en ny spiller blevet indkaldt på efterbevilling.

Virgil van Dijk fejrer sin scoring i testkampen mellem Holland og Island forud for EM-slutrunden i Tyskland 2024.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Mandag og tirsdag har været to hårde dage for det hollandske fodboldlandshold.

Mandag kom det frem, at Frenkie de Jong ikke kommer til at spille ved EM 2024 for Holland, og tirsdag har landsholdet ligeledes måttet tage afsked med Teun Koopmeiners, som også er blevet skadet.

Det oplyser det hollandske fodboldforbund på det sociale medie X.

I samme forbindelse kan fodboldforbundet meddele, at man har efterudtaget en spiller, som altså hentes ind som erstatning for de to profiler.

Således har Holland nu udtaget Ian Maatsen, som altså alligevel skal til EM, selvom han i første omgang blev valgt fra.

Maatsen har i foråret været udlejet fra Chelsea FC til tyske Dortmund og var ellers taget på ferie, men den ferie er nu blevet sat på pause, og nu gælder det altså en EM-slutrunde med Holland.

De to skader og efterudtagelsen af Ian Maatsen betyder samtidig, at den hollandske EM-trup nu kun består af 25 spillere – og altså ikke de 26 spillere, som ellers er tilladt at have med.

Holland åbner EM-slutrunden mod Polen den 16. juni. Herefter venter ligeledes to kampe mod Frankrig og Østrig i gruppespillet.

EM 2024: Den ultimative guide til EM i Tyskland 2024

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P