Bundesligaen

Vil væk: Tidligere Brøndby-profil på klubjagt

Den tidligere Brøndby IF-keeper Marvin Schwäbe er angiveligt gået på klubjagt, efter hans nuværende arbejdsgiver FC Köln er rykket ned.

Marvin Schwäbe slår ud med armene i en kamp for tyske FC Köln.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han var en stor profil i Brøndby IF, da klubben vandt sit første mesterskab i 16 år tilbage i 2021.

Det førte til et skifte for Marvin Schwäbe, som umiddelbart efter mesterskabssæsonen rykkede til den tyske Bundesliga og FC Köln.

Men her tre år senere ser det nu igen ud til, at Schwäbe skal have nyt job. Det beretter den tyske fodboldjournalist Florian Plettenberg.

Ifølge Plettenbergs oplysninger, så er den 29-årige keeper ikke interesseret i at blive i FC Köln, som efter en lang sæson rykkede ud af den bedste tyske række denne sommer.

Marvin Schwäbe vil væk og er derfor gået på klubjagt, forlyder det.

Det berettes, at Marvin Schwäbe skulle være til at købe for interesserede klubber, hvis de formår at samle en pose penge med et sted mellem 15 og 22 millioner danske kroner.

Marvin Schwäbe blev i første omgang hentet til Brøndby IF i sommeren 2018 fra tyske Hoffenheim.

Han fik hurtigt fat i pladsen mellem stængerne i Brøndby-buret, hvor han samlet set noterer sig for 121 kampe. Her blev det til i alt 31 clean sheets – og som bekendt et dansk mesterskab i sæsonen 2020/21.

Marvin Schwäbes nuværende kontrakt med FC Köln løber frem til sommeren 2027.

Medie: Brøndby-talent nærmer sig klubskifte

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P