Premier League

Medie: Internationale investorer byder på Premier League-klub

Søndag forlyder det, at en række internationale investorer har aflagt et bud på at købe Premier League-klubben Everton.

Everton Premier League
Foto: evertonfc.com
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ejerskabet i Premier League-klubben Everton har længe været under lup.

Klubben kunne i september melde, at investeringsfirmaet 777 Partners ville overtage aktiemajoriteten i klubben – der manglede blot endelig godkendelse fra Premier League, FA og de engelske myndigheder.

Men den godkendelse kom aldrig, og overtagelsen kollapsede i starten af juni måned. Det har samtidig betydet, at Everton ikke har kunnet indfri sin gæld, som angiveligt skulle være på mere en 4,7 milliarder danske kroner.

Men efter handlen med 777 Partners er faldet endegyldigt til jorden, har en ny part nu meldt sig ind i jagten på at overtage Everton.

Således kan Sky Sports søndag formiddag fortælle, at en ny gruppe internationale investorer har budt på klubben.

Meldingerne går på, at en gruppe af internationale investorer – under ledelse af den London-baserede forretningsmand, Vatche Manoukin – har taget kontakt til Everton i håbet om at kunne købe aktiemajoriteten i klubben.

Det er dog fortsat sparsomt med yderligere viden om det buddet på Everton.

Sikkert er det dog, at noget snart må ske, da det forlyder, at klubben i værste tilfælde kan blive sat under administration grundet den store ubetalte gæld.

Samtidig kan det betyde, at Everton igen vil blive fratrukket point i Premier League-stillingen – ligesom det gjorde sig gældende i den netop afsluttede sæson.

Det forlyder, at en straf på ni point kan ramme Merseyside-klubben i den kommende sæson, hvis ikke en handel snart falder på plads.

Medie: Everton vil have fat i City-flop

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P