3F Superligaen

Medie: Club Brugge jagter FC Midtjylland-profil

Belgiske Club Brugge byder sig til i jagten på FC Midtjylland-profilen og skulle allerede være i kontakt med spillerens bagland.

FC Midtjyllands Franculino Dju fejrer sin scoring til 3-2 under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Franculino kan snart være fortid i FC Midtjylland.

Sådan lyder meldingen fra den belgiske fodboldjournalist, Sacha Tavolieri, søndag formiddag.

Ifølge Tavolieris oplysninger er belgiske Club Brugge nemlig interesseret i at hente Franculino. Interessen er stor, og klubben skulle allerede have etableret kontakt til Franculinos bagland.

Den blot 19-årige FC Midtjylland-angriber skulle have imponeret belgierne med sin målfarlighed og sine evner i boksen.

Det er blot ét år siden, FC Midtjylland hentede Franculino til klubben fra Benfica, og trods sin unge alder har Franculino formået at spille hele 32 kampe i sin første sæson i klubben med 17 mål og seks assists til følge.

Der er på nuværende tidspunkt ingen forlydender i forhold til prisen på Franculino, men FC Midtjylland har kontrakt med den unge angriber frem til sommeren 2028 og ser derfor ud til at have gode kort på hånden.

Franculinos første sæson i FC Midtjylland har imponeret, og faktisk overgår han alle andre teenagere i Europa. Læs mere om dette herunder

FCM’er overgår alle: Mest målfarlige teenager i Europa

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P