EM Retro: Det kan godt blive en lang kamp det her
Danmark tog til EM i England i 1996 som forsvarende mestre, men måtte rejse hjem efter gruppespillet. Det kunne sagtens være gået anderledes, mener Claus Thomsen, der fik noget af en ilddåb ved slutrunden.
Danmark
EM 2024– Jeg spillede over for Rui Costa, og den allerførste aktion, han lavede i kampen, var en tunnel på mig…
… Og så var turneringen ligesom i gang for Claus Thomsen, som var med i Danmarks trup ved EM 1996. Kampen var Danmarks første ved slutrunden i England, og modstanderen var Portugal.
Thomsen havde fået til opgave at dække portugisernes spilstyrer, der i sæsonen op til EM havde vundet den italienske pokalturnering med Fiorentina og ført holdet til en fjerdeplads i Serie A.
– Han var på det tidspunkt – som jeg husker det i hvert fald – på højde med Luis Figo. Og så laver han den der på mig lige i starten. Jeg kan huske, at jeg tænkte ”Det kan godt blive en lang kamp, det her,” fortæller Claus Thomsen.
– De havde bolden mest, som jeg husker det. De var spilstyrende, men vi har blandt andet også nogle standardsituationer, hvor vi var stærke. Det var ikke ufortjent, at den ender uafgjort. Måske endda kunne vi godt have stjålet sejren, husker Thomsen om kampen, der endte 1-1.
Brian Laudrup bragte Danmark foran midt i første halvleg, men få minutter efter pausen udlignede Sporting-angriberen Ricardo Sa Pinto. Og Rui Costa? Ham fik Claus Thomsen bedre styr på, end han lige havde ved portugiserens første boldberøring.
– Det lykkedes mig at holde ham sådan rimelig tæt. Jeg var faktisk ret stolt over min præstation efter kampen, over at have spillet ret godt over for sådan en verdensstjerne. Jeg synes egentlig, vi som hold gjorde det godt. De havde spilovertaget, men vi stod godt defensivt. Det var jo Ricard Møller Nielsen, der var træner, og der blev gjort meget ud af, at vi rent defensivt stod godt.
Uventet entré på landsholdet
Claus Thomsen, som i dag er 54 år, fik sin fodboldopdragelse i AGF. Han fik debut på klubbens førstehold som bare 18-årig i 1988 og var en tidlig udgave af det, man stadig kalder en moderne forsvarsspiller – og mere til. Han var så god med bolden, at han også kunne spille på midtbanen – uden at der blev skåret ned på de klassiske forsvarsdyder som god fysik og duelstyrke.
Han vandt bronze med aarhusianerne i 1991 og året efter pokalturneringen. I sommeren 1994 skiftede han til Ipswich i England, men trods status som fast mand i Premier League og en fortid som anfører for det danske U21-landshold, der var med ved OL i Barcelona i 1992, kom det bag på ham, da Richard Møller Nielsen udtog ham til A-landsholdet. Det var i foråret 1995 til en EM-kvalifikationskamp mod Nordmakedonien.
– Vi var netop rykket ud af den bedste række med Ipswich, og så kom udtagelsen lige pludselig ud af det blå. Vi vandt 1-0, og jeg spillede nok en af mine bedste landskampe, husker Claus Thomsen.
– Og det var nok meget heldigt. For efter vi var rykket ned, anså jeg ikke mine muligheder på landsholdet for ret store. Man kommer ikke med på landsholdet, når man spiller i den næstbedste række i England. Det gjorde man i hvert fald ikke dengang, men det gjorde jeg. I første omgang kom jeg nok med i mangel af bedre – altså fordi der var nogle skader – men jeg gjorde det heldigvis så godt, at jeg også kom med efter nedrykningen, tilføjer han.
Frygtede for startplads
Da EM-slutrunden nærmede sig i foråret 1996, var Thomsen at finde i Danmarks startopstilling i venskabskampe mod Tyskland og Skotland i henholdsvis marts og april. Derfor var han også ret sikker på at blive udtaget til 22-mandstruppen, der skulle til England og forsøge at forsvare EM-titlen fra 1992.
– Jeg var jo selvfølgelig ikke lige så sikker som Peter Schmeichel, men jeg følte ikke, at jeg var på et af de yderste mandater, siger Claus Thomsen.
Efter udtagelsen af den endelige trup spillede Danmark en sidste testkamp – mod Ghana en uge før kampen mod Portugal. Her var Claus Thomsen dog på bænken fra start.
– Ja, der begyndte jeg godt nok at blive nervøs for, om jeg havde mistet min startposition. Men som det så ud i vores træningssessioner de næste dage, så blev mit ræsonnement, at træneren nok ville prøve at se nogle andre spillere an også.
Løb rundt som en besat
Thomsen fik altså plads de startende 11 til kampen mod Portugal, og den holdt han fast i. Han var således også blandt Richard Møller Nielsens foretrukne, da det gjaldt Kroatien i den anden kamp i gruppespillet.
Igen var der en fast, bunden opgave til Claus Thomsen. Denne gang angriberen Goran Vlaovic fra Padova i Serie A.
– Han fes rundt som en skoldet skid. Han var sådan en lille væver spiller, der løb helt vildt. Dengang spillede vi ikke zoneforsvar, som man gør nu. Vi spillede med Jes Høgh som libero, og så skulle Marc Rieper dække Davor Suker, og jeg skulle tage mig af Vlaovic. Suker var ikke så bevægelig, han stod meget centralt. Men ham den anden her, han løb rundt. Så løb han dybt, og så løb han langt, og så fra side til side. Jeg løb bare rundt som en besat efter den her spiller, siger Claus Thomsen og fortsætter:
– Det er egentlig ikke, fordi han var så meget i boldbesiddelse, men det var bare en virkelig hård kamp. Det var ret varmt, og den her lille spiller jagtede rundt. Det var mærkeligt at løbe forbi Marc så mange gange i kampen. Systemet med faste markeringer fungerede egentlig for os, men jeg var jeg vant til at spille zoneforsvar i England, og der ville man jo ikke passere forbi sin makker i forsvaret hele tiden.
Desværre for ham blev han ikke belønnet for de mange kilometer, han løb, i form af point til Danmark. Efter 0-0 ved pausen bragte Davor Suker kroaterne foran på et straffespark fem minutter inde i anden halvleg, og med ti minutter igen gjorde Milan-spilleren Zvonomir Boban det til 2-0. Det betød, at Danmark måtte satse, og kort før slutfløjtet kunne Suker lukke kampen endegyldigt med et flot lob over Peter Schmeichel, der kun lige var nået hjem i sit mål efter at være gået med frem på et hjørnespark.
Undervejs var Thomsen meget tæt på at blive noteret for en assist, da han kom højest på et frisparksindlæg og headede på tværs til Brian Laudrup, men stolpen stod i vejen for en udligning til 1-1.
– Det var en tom fornemmelse at sidde bagefter og have tabt 3-0. Og der var også en fornemmelse af, at det kunne have gået anderledes. Og i hvert fald af, at nederlaget var for stort. Men kroaterne var gode. Det var et klassehold, husker Claus Thomsen om mandskabet, der to år senere tog bronze ved VM-slutrunden i Frankrig.
Se højdepunkter fra kampen her
Ingen hjælp at hente
Med et point efter to kampe skulle Danmark vinde over Tyrkiet i holdets sidste gruppekamp. Samtidig skulle Kroatien slå Portugal.
– Vi kunne jo bare prøve at gøre vores. Som jeg husker det, fik vi ingen meldinger fra den anden kamp. Det var Ricardos indstilling, at vi skulle fokusere på vores egen opgave. Der var ingen grund til at spekulere i, om det ville påvirke os på den ene eller anden måde, hvis Kroatien kom foran, eller om vi ville miste fokus, hvis Portugal var foran, fortæller Claus Thomsen.
Danmark gjorde sin del af opgaven for at sikre sig adgang til kvartfinalerne med en sikker 3-0-sejr over Tyrkiet på to mål af Brian Laudrup og et af Allan Nielsen.
– Vi vandt komfortabelt, som jeg husker det. De havde ikke meget at byde på i den kamp, og jeg husker egentlig heller ikke Tyrkiet som værende et virkeligt godt landshold der midt i halvfemserne. For mit eget vedkommende var det en lidt mærkelig kamp. De spillede med én angriber, og det var Marc Rieper, der skulle markere ham. Jeg kom så til at ligge lidt i ingenmandsland til tider, fordi der ikke var en direkte markeringsopgave. Jeg synes ikke, at jeg spillede en dårlig kamp, men deres måde at spille på forskubbede vores formation på en måde, fortæller Thomsen.
De tre point mod tyrkerne skulle vise sig ikke at række. Kroatien stillede med B-kæden mod Portugal og tabte 3-0, og dermed var det exit for Danmark.
– Det var slet ikke det, vi havde håbet på og sat næsen op efter. Vi havde troet på, at vi godt kunne nappe andenpladsen i puljen – måske endda førstepladsen. Jeg synes egentlig, vi havde et meget godt hold. Peter Schmeichel og brødrene Laudrup. Det er voldsom kvalitet at have på et hold. Det var selvfølgelig mod Kroatien, at vi taber det hele på gulvet, men vi var selvfølgelig dybt skuffede efter kampen mod Tyrkiet, da det stod klart, at vi var færdige, fortæller Thomsen.
– Vi opnåede jo faktisk de samme resultater i 1996, som man havde gjort i 1992 – en sejr, en uafgjort og et nederlag. Men vi røg så bare ud, fordi Kroatien solgte deres sidste kamp. Det er ærgerligt, men sådan er gamet ved en slutrunde, tilføjer han.
Farvel til landsholdet
Et halvt år efter EM skiftede Thomsen fra Ipswich til Everton. Her startede han godt, men fire måneder efter sin ankomst, skiftede Everton på managerposten, og der blev længere mellem opgaverne for danskeren.
Han tog konsekvensen og skiftede til AB i Superligaen. Her nåede han kun at spille godt og vel et halvt år, inden udlandet kaldte igen. Denne gang hed destinationen Wolfsburg i Tyskland. Her optrådte Thomsen flere gange som anfører, men skader gjorde, at det kun blev til 54 i bundesligakampe for klubben.
Han var kun 30 år gammel, da han spillede sin sidste kamp, som han i øvrigt scorede i. Undervejs meldte han fra landsholdet for at koncentrere sig om opgaverne for klubholdet.
– Jeg nåede at få store nogle oplevelser. Jeg er glad og stolt over, at jeg fik lov at være med ved en slutrunde – og så endda i startopstillingen i alle kampene, siger Claus Thomsen.
Fakta om Claus Thomsen
Født: 31. maj 1970
A-landsholdet: 20 kampe. 12 sejre, 3 uafgjort, 5 nederlag
Klubber: AGF (-1994), Ipswich (1994-1997), Everton (1997-1998), AB (1998), Wolfsburg (1998-2000)
Bedste medspiller: Brian og Michael Laudrup
”Jeg har spillet sammen med mange gode spillere. Må jeg vælge et brødrepar? Så er det brødrene Laudrup. På hver deres måde… Brian Laudrup, individuelt sublim. Michael Laudrup det samme, men han havde så også det der ’split vision’. Det var for sindssygt, det var det. Det var en kæmpe ære at spille med dem begge to.”
Bedste modstander: Dennis Bergkamp
”Der er også mange. Ved det EM må det være Rui Costa. Han kunne bare noget ekstra. Men jeg siger Dennis Bergkamp. Da jeg debuterede for Everton, var det mod Arsenal på Highbury. Da var Dennis Bergkamp sindssyg. Hold nu kæft. Jeg kan huske, at jeg havde en løbeduel med ham. Nogle vil måske påstå, at jeg ikke var den hurtigste, men når jeg kom op i fart, så kunne jeg godt følge med, men det kunne jeg sgu ikke med ham her. Og det var altså med bolden.”
Danmarks trup ved EM 1996
1 Peter Schmeichel, Manchester United FC
2 Thomas Helveg, Udinese Calcio
3 Marc Rieper, West Ham United FC
4 Lars Olsen, Brøndby IF
5 Jes Høgh, Fenerbahce SK
6 Michael Schjønberg, OB
7 Brian Steen Nielsen, OB
8 Claus Thomsen, Ipswich Town
9 Mikkel Beck, Fortuna Köln
10 Michael Laudrup, Real Madrid CF
11 Brian Laudrup, Glasgow Rangers FC
12 Torben Piechnik, AGF
13 Henrik Larsen, Lyngby BK
14 Jens Risager, Brøndby IF
15 Erik Bo Andersen, Glasgow Rangers FC
16 Lars Høgh, OB
17 Allan Nielsen, Brøndby IF
18 Kim Vilfort, Brøndby IF
19 Stig Tøfting, AGF
20 Jacob Laursen, Silkeborg IF
21 Søren Andersen, AaB
22 Mogens Krogh, Brøndby IF
Kilde: DBU.dk
EM-slutrunden 1996 i England
Danmarks kampe
9. juni Danmark 1-1 Portugal i Sheffield, gruppekamp
1-0: Brian Laudrup (22.)
1-1: Ricardo Sa Pinto (53.)
16. juni Danmark 0-3 Kroatien i Sheffield, gruppekamp
0-1: Davor Suker, straffespark (53.)
0-2: Zvonimir Boban (81.)
0-3: Davor Suker (90.)
19. juni Danmark 3-0 Tyrkiet i Sheffield, gruppekamp
1-0: Brian Laudrup (49.)
2-0: Allan Nielsen (69.)
3-0: Brian Laudrup (84.)
Finalen
27. juni Tjekkiet 1-2 Tyskland i London
1-0: Patrick Berger, straffespark (59.)
1-1: Oliver Bierhoff (90.)
1-2: Oliver Bierhoff (95.)
Kilde: DBU.dk og UEFA.com
