Motiveret Wind om Norge-brag: Er kvart nordmand
Aftenens landskamp mod Norge betyder lidt ekstra for Jonas Wind. I en video på Herrelandsholdets Facebook har han nemlig løftet sløret for, at han har norske aner.
Jonas Wind kommer ikke til at mangle motivation, når Herrelandsholdet i aften tager imod Norge på Brøndby Stadion i den sidste testkamp inden EM.
Det tydeliggør den danske angriber i en video på Herrelandsholdets Facebook, hvor han har et par interessante detaljer, som han deler.
– Jeg er kvart nordmand, faktisk. Fun fact. Min mor er halv, min mormor var helt norsk. Så det giver da lidt ekstra, starter Wind i videoen.
– Ståle har jeg selvfølgelig også en relation til, da han var min træner i F.C. København, så det bliver fedt, og forhåbentligt kan få lavet en god sidste test, inden det går løs i Tyskland, afslutter Wind i videoen på Herrelandsholdets Facebook-side.
‘VK’ om Haaland-duel: Kræver ‘Sunday League-tackling’Danmark vandt den første af de to testkampe 2-1 i Parken, da Christian Eriksen med en sen scoring sendte sejren i hus mod Sverige.
Lørdagens opgør mod Norge løber af stablen 19:30 og kan opleves på TV2 og TV2 Play.