EM 2024

Mayonnaise-firma hånet efter Englands EM-udtagelse

Det er ikke mange uger siden, at mayonnaise-producenten Hellmann’s annoncerede engelske Jack Grealish som ambassadør. Efter missede Grealish den endelige EM-trup, og det har fået mange til at gøre nar ad mayo-giganten.

Jack Grealish vinker til de engelske fans
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var planen, at fodboldglade englændere henover sommeren skulle køre grillmaden ned med Hellmann’s mayonnaise prydet med Jack Grealish ansigt.

Mayonaise-giganten præsenterede i hvert fald for få uger siden et gigantisk samarbejde med Manchester City-spilleren.

Dermed blev der lavet reklamer og SoMe-kampagner med titlen ‘Gør dit spil bedre’, hvor Grealish stod i en engelsk landsholdstrøje. Men planen er gået skævt. For Grealish skal ikke til EM.

Gareth Southgate har nemlig fravalgt Citys 100-millioner-mand, og har i stedet udtaget blandt andre Cole Palmer.

Stjerner får kniven af Southgate – se Englands trup

Dermed kan Hellmann’s ikke ‘Gøre spillet bedre’ ved den forestående slutrunde, og det har fået flere til at komme med spydige kommentarer om firmaet på det sociale medie X.

For mens truppen netop var blevet udtaget, lagde firmaet en video op, som de siden har taget ned, hvor titlen var ‘Grealish-burgeren.’

I kommentarsporet vandt særligt en kommentar stor tilslutning, da en bruger skrev:

– Bedst derhjemme. Ligesom Jack Grealish.

Måske England godt kunne have brugt Grealish fredag aften.

Her tabte favoritterne til at løbe med trofæet ved den kommende slutrunde nemlig ganske sensationelt 0-1 til Island på Wembley.

Tidligere AGF’er giver England elendig generalprøve

England kunne altså sagtens have brugt nogen, der lige ‘gjorde spillet bedre’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P