EM Retro: En skuffende – men kæmpestor oplevelse
EM 1988 var en resultatmæssig skuffelse, men også starten på en ny æra. Det mener John Helt, som var med, men som fik turneringen ødelagt af en skade – og faktisk var det ikke det eneste slutrundeuheld i hans karriere.
EM 2024
DanmarkDanske fodboldtilhængere var godt vante i 1980’erne.
Ved EM i Frankrig i 1984 nåede Danmark semifinalen, og ved VM i Mexico to år senere begejstrede landsholdet hele verden med lækkert spil, maksimumpoint og en målscore på 9-1 i det indledende gruppespil.
Spanien agerede dog stopklods i ottendedelsfinalen i en kamp, Danmark indledningsvis sad tungt på, men som endte i kollaps og et nederlag på 1-5.
Med de meritter i frisk erindring virkede det helt utænkeligt, at Danmark skulle være svageste led i en EM-slutrunde. Men det var ikke desto mindre tilfældet ved EM 1988 i Vesttyskland. Som de havde gjort ved VM i 1986 og ved EM 1984 – dengang med en sejr i straffesparkskonkurrence i semifinalen – stod Spanien i vejen for Danmark.
Savet ned og ud af EM
Særligt for midtbanespilleren John Helt var der en spansk stopklods. John Helt var med i Danmarks trup ved EM 1988, og slutrunden startede ikke så godt for han vedkommende.
– Jeg blev sparket ned efter en halv time af Andrinua fra Bilbao. Han skrællede mig fuldstændig ned i en vanvittig tackling. Jeg gik ud i pausen i den kamp. Der kunne jeg ikke gå mere. Det kunne jeg så ikke i tre måneder efter, husker John Helt.
Han havde i en alder af 28 år erobret en plads i startopstillingen til Danmarks første kamp ved EM-slutrunden, selv om han ikke havde spillet en eneste kamp i kvalifikationsturneringen.
– Det var stort. Det er jo en drengedrøm at spille på landsholdet for langt de fleste fodboldspillere. Og så pludselig at stå der… Der var vist halvanden milliard mennesker, der så den i tv. Det er jo et enormt stort tal i forhold til at spille på Lyngby stadion for 5.000 tilskuere, griner John Helt.
– Det var kæmpestort, og adrenalinen pumpede. Det var spændende at spille sammen med alle de gode danske spillere og at spille mod de spanske topstjerner. Det var en kæmpe oplevelse. Det var det helt sikkert. Men så skete der jo det, at jeg blev skadet, da der var spillet en halv time. Han kom bare med knopperne forrest, og så var jeg tilskuer. Alt i alt var det en kæmpestor oplevelse. Men også en skuffende, kæmpestor oplevelse, tilføjer han.
Real Madrid-dominans i tæt kamp
Skuffelsen handlede både om Helts eget EM – og om landsholdets. Danmark tabte en chancerig kamp mod Spanien med 2-3.
Real Madrid-spilleren Michel bragte spanierne foran efter fire minutter, men hans senere klubkammerat Michael Laudrup udlignede midt i første halvleg. Kort inde i anden halvleg gjorde Emilio Butragueño – også Real Madrid-spiller og mand for fire mål mod Danmark ved VM i 1986 – det til 2-1, og midt i halvlegen øgede endnu en Real-spiller, Rafael Gordillo, føringen til 3-1 direkte på frispark.
Flemming Povlsen, der i 1986-87 havde spillet for Reals andethold, reducerede til slutresultatet på et flot hovedstød med otte minutter igen. Det blev dog til et nederlag, og med det havde Danmark ryggen mod muren forud for næste opgave – EM-værterne fra Vesttyskland. De tyske VM-finalister fra 1986 dominerede fra start til slut og vandt komfortabelt 2-0. Jürgen Klinsmann og Olaf Thon scorede efter henholdsvis 9 og 86 minutter.
Nederlaget betød exit for Danmark, og den sidste gruppekamp mod Italien havde kun kosmetisk betydning for danskernes vedkommende. Italienerne var anderledes opsat og vandt 2-0 på mål af Alessandro Altobelli, målscorer i VM-finalen i 1982, og Luigi De Agostini henholdsvis midt i anden halvleg og med få minutter igen.
Samlet facit for Danmarks trup ved EM 1988 blev altså 0 point og en målscore på 2-7. En stærk kontrast til præstationerne ved EM 1984 og VM 1986.
– Landsholdet var i en overgangsperiode. Der var mange af de spillere, som havde været med ved de tidligere slutrunder, som var i deres efterår. Og så var der de spillere, der var kommet ind fra Richard Møller Nielsens OL-hold. Det var en blanding af lidt af hvert, et mix mellem Sepp Pionteks oprindelige drenge og så Richards drenge. Hvis man skal være nøgtern, kan man nok sige, at der ikke var helt den sammenhæng i truppen, som der havde været i starten af 1980’erne. Vi var nogle, som kom ind og skulle integreres. Måske manglede der noget sammensmeltning på det tidspunkt, siger John Helt.
Han hørte selv i kategorien af spillere, der kom fra OL-holdet, som den senere cheftræner på A-landsholdet Richard Møller Nielsen stod i spidsen for. Som nævnt var Helt ikke på banen i EM-kvalifikationen, men til gengæld spillede han en stor rolle på det hold, der forsøgte at kvalificere Danmark til OL i Seoul i Sydkorea i 1988.
Skandale i vejen for OL-deltagelse
I 1980’erne fungerede OL-holdet som en slags ”boblerlandshold”. Hvor der nu er alderskrav til spillere i OL-sammenhæng, kiggede man dengang på, hvor meget en spiller havde taget del i forudgående VM-turneringer.
I forbindelse med OL 1984 måtte en spiller ikke have VM-kvalifikations- eller slutrundekampe på cv’et, mens man ved OL 1988 kiggede specifikt på VM 1986. Havde en spiller i kvalifikationsturneringen eller under slutrunden i Mexico været på banen i én hel kamp eller taget del i to kampe som enten ind- eller udskiftet, var han ikke spilleberettiget i OL-kvalifikationsturneringen. En regel vi skal vende tilbage til.
– Jeg var en del af landsholdsgruppen i mange år. Jeg fik debut i 1982 og var med på ligalandsholdet, blandt andet på rejser til Mellemøsten og Sydamerika, og jeg var med i kvalifikationsturneringen til OL 1984. Man var under observation på den måde, fortæller John Helt, som spillede et par venskabskampe for A-landsholdet forud for EM 1984 i Frankrig, men ikke kom med til slutrunden.
Dengang spillede han for Lyngby, som han var med til at gøre til danske mestre i 1983. Forud for 1985-sæsonen – de hjemlige turneringer fulgte kalenderåret frem til 1991 – skiftede han til Brøndby og vandt endnu et mesterskab, inden franske Sochaux i sommeren 1986 stod klar med en kontrakt til midtbanespilleren, der var kendt for sit store løbepensum og sine evner som bolderobrer og igangsætter.
– Der brækker jeg foden efter tre uger, så jeg har ikke det bedste år. Jeg kommer hjem til Lyngby, og skal så spille mig tilbage omkring landsholdet. Og der er jeg så med på OL-holdet og er heldig at komme med til EM på det sidste kort, fortæller John Helt.
Heldig var han dog ikke hele vejen igennem i slutrundesammenhæng. Som nævnt blev han skadet ved EM 1988, men endnu værre var det med OL samme år.
– Vi skulle jo have været med til OL i Seoul. Vi havde kvalificeret os, men missede slutrunden, fordi vi havde brugt Per Frimann i en kamp. Den store skandale, siger Helt.
Frimann var med i en udekamp mod Polen, men fordi han var blevet skiftet ind tre gange i kvalifikationsturneringen til VM 1986, var han ikke spilleberettiget. Det havde DBU overset, og derfor blev Danmarks 2-0-sejr over Polen ændret til et nederlag på 0-2. Det betød, at holdet mistede førstepladsen i kvalifikationsgruppen og måtte vinke farvel til OL.
– I det lys var EM 1988 et højdepunkt for mig til trods for skaden. Ser man bort fra den, var det en kæmpe oplevelse. Opmærksomheden var kæmpestor, i forhold til hvad jeg ellers var vant til.
Farvel til det gamle hold, goddag til det nye
Efter Danmarks hurtige exit ved EM 1988 skiftede landstræner Sepp Piontek stort ud på landsholdet. En række spillere spillede deres sidste landskamp under slutrunden – heriblandt Preben Elkjær, Søren Busk og Klaus Berggreen.
– På en måde var det en æra, der sluttede, men det var også starten på en ny. Der var nogle, der var på vej ind. Det positive var, at det var nogle, der kunne begå sig. De viste jo senere, at de kunne holde niveau til at vinde EM, fortæller John Helt og fortsætter:
– Kigger man på 1992-holdet, så er det sådan set stammen af OL-landsholdet fra 1987-88, der tager over. Så EM 1988 er i sig selv måske en skuffelse, men det var også dér, nogle nye spillere for alvor kom ind på den internationale scene.
Se hele Danmarks trup ved EM 1988 herunder
Fakta om John Helt
Født: 29. december 1959
A-landsholdet: 39 kampe, heraf 12 OL-kvalifikationskampe. 15 sejre, 13 uafgjorte, 11 nederlag.
Klubber: Lyngby (-1984), Brøndby (1985-1986), Sochaux (1986-1987), Lyngby (1987-1991)
Bedste medspiller: Michael Laudrup
”Det er Michael Laudrup. Det er der ingen tvivl om. Det var egentlig meget specielt. På klubholdet havde jeg som regel en central rolle i at sætte spillet i gang. Jeg var vant til, at de andre løb i position. Men på landsholdet, løb Michael hen til mig. Det skulle jeg lige vænne mig til. ”Nå ja, jeg skal jo give den til dig.” Det var sådan i sydeuropæisk stil med en ægte 10’er. Der var selvfølgelig logik i det, med det Michael kunne – både på egen hånd og i at iscenesætte andre. Det var sådan et ret klart billede på, at der er stjerner og vandbærer. På ét niveau var jeg vant til at være blandt stjernerne, men så på næste niveau var jeg en af vandbærerne.”
Bedste modstander: Eric Cantona
”Jeg spillede mod flere gode spillere, da jeg var i Frankrig. I min første kamp for Sochaux spillede jeg mod Alain Giresse (som spillede en stor rolle på Frankrigs landshold, der vandt EM 1984, blev nr. fire ved VM 1986 og fik bronze ved VM 1986, og som blev nr. to ved Ballon d’Or-kåringen i 1982, red.). Men jeg vil gå med Eric Cantona (som vandt fire engelske mesterskaber på fem sæsoner med Manchester United, red.) Han var en vanvittigt dygtig spiller.”
Danmarks trup ved EM 1988
1 Troels Rasmussen, AGF
2 John Sivebæk, AS Saint-Étienne
3 Søren Busk, Wiener SK
4 Morten Olsen, 1. FC Köln
5 Ivan Nielsen, PSV Eindhoven
6 Søren Lerby, PSV Eindhoven
7 John Helt, Lyngby BK
8 Per Frimann, AGF
9 Jan Heintze, PSV Eindhoven
10 Preben Elkjær, Hellas-Verona
11 Michael Laudrup, Juventus FC
12 Lars Olsen, Brøndby IF
13 John Jensen, Brøndby IF
14 Jesper Olsen, Manchester United FC
15 Flemming Povlsen, 1. FC Köln
16 Peter Schmeichel, Brøndby IF
17 Klaus Berggreen, Torino Calcio
18 John Eriksen, Servette FC
19 Bjørn Kristensen, AGF
20 Kim Vilfort, Brøndby IF
Kilde: DBU.dk
EM-slutrunden i 1988 i Vesttyskland
Danmarks kampe
11. juni Danmark 2-3 Sverige i Hannover, gruppekamp
0-1: Michel (6.)
1-1: Michael Laudrup (26.)
1-2: Emilio Butragueño (53.)
1-3: Rafael Gordillo (68.)
2-3: Flemming Povlsen (84.)
14. juni Vesttyskland 2-0 Danmark i Gelsenkirchen, gruppekamp
1-0: Jürgen Klinsmann (10.)
2-0: Olaf Thon (87.)
17. juni Danmark 0-2 Italien i Köln, gruppekamp
0-1: Alessandro Altobelli (67.)
0-2: Luigi De Agostini (88.)
Finalen
25. juni Sovjetunionen 0-2 Holland i München
0-1: Ruud Gullit (32.)
0-2: Marco van Basten (54.)
Kilde: DBU.dk og UEFA.com
