EM 2024

Kylian Mbappé brillerer i EM-test: To oplæg og én scoring

Frankrig går ind til EM-slutrunden som en af de helt store favoritter, men onsdag aften viste Les Bleus ikke ligefrem storform, da Luxembourg kom på besøg.

Frankrig-spillerne fejrer en scoring imod Luxembourg.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Frankrig er en af de helt store favoritter til sommerens EM.

Resultatmæssigt er franskmændene da også kommet fornuftigt fra land under sine EM-testkampe.

Onsdag aften funklede stjernen over dem alle på det franske landshold da også, da Kylian Mbappé viste vejen for Frankrig, som slog Luxembourg med 3-0.

Frankrig-spillerne fejrer en scoring imod Luxembourg.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Opvisningen lod dog vente på sig, da den første scoring først faldt kort før pausen.

Her fandt den nyslåede Real Madrid-stjerne sin tidligere PSG-kollega Randal Kolo Muani, som stangede Frankrig i front.

I anden halvleg blev et hjørnespark spillet kort, hvorefter Mbappé gav kuglen videre til Jonathan Clauss, som på smukkeste vis bankede bolden ind via undersiden af overliggeren.

Sent i opgøret fik den franske verdensstjerne lov til at sætte kronen på værket, da Bradley Barcola opsnappede bolden og spillede den på tværs til Mbappé, som lukkede og slukkede til 3-0.

Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix

Den 25-årige stjerne virker yderst veloplagt forud for slutrunden til stor skræk for resten af resten af gruppe D.

Her venter der nemlig kampe imod Polen, Holland og Østrig.

Frankrig starter sit EM med en kamp imod Østrig den 17. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P