3F Superligaen

David Nielsen stopper som cheftræner i Lyngby

David Nielsen stopper i Lyngby, nu hvor hans kontrakt løber ud denne sommer. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

David Nielsen fejrer Lyngby Boldklubs overlevelse i Superligaen i bar overkrop.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

David Nielsen er færdig i Lyngby.

Det skriver klubben tirsdag.

David Nielsens kontrakt løber ud denne sommer, og den bliver således ikke forlænget.

Den i Lyngby så populære træner blev hentet ind som redningsmand i Superligaen, da klubben i foråret havde brug for hjælp efter fyringen af Magne Hoseth.

Og den mission lykkedes som bekendt.

Noget som de aldrig glemmer i den kongeblå klub.

– Først og fremmest vil jeg sige, at vi er absurd taknemmelige for, at David trådte til i vinter, da vi ikke blot stod og manglede en cheftræner, men også en cheftræner, der en-til-en havde Davids kompetencer. David var rette mand på rette tidspunkt, og han viste et stort kongeblåt hjerte ved at tage opgaven på sig, siger direktør i Lyngby Andreas Byder og uddyber:

– Fuldstændig som aftalt fra start, har vi sat os ned med David her efter sæsonen, og vi er enige om, at selvom vi stadig elsker David og David elsker Lyngby Boldklub, så er det ikke det rette tidspunkt for os at fortsætte samarbejdet.

Klubben har i sinde at hylde David Nielsen ved den første hjemmekamp i den nye sæson, skriver den endvidere.

Lyngby hentede fire sejre under David Nielsen i Superligaen i foråret. Især den vigtige sejr hjemme over Viborg på 3-1, var med til at sikre overlevelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P