EM 2024

Tyskland dumper mod hårdtkæmpende ukrainere

Det blev ikke til den ønskede succes for Tyskland, da de kommende EM-værter finpudsede formen forud for sommerens slutrunde mod Ukraine.

Tre tyske spillere står på banen efter en fodboldkamp
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyskland er vært for EM 2024, som sparkes i gang inden for de næste par uger.

Og som vært og stor fodboldnation er der da også en vis portion forventninger til det tyske herrelandshold, der mandag aften skulle teste de sidste par ting af frem mod sommerens slutrunde.

Her var modstanderen Ukraine, og selvom tyskerne var forholdsvis klare forhåndsfavoritter, så blev det aldrig det helt store festfyrværkeri af en fodboldkamp – og måske de forventningsfulde tyskeres selvtillid led et lille knæk.

Det blev nemlig ikke til sejr for tyskerne, der holdt buret rent, men samtidig heller ikke formåede at score selv i den modsatte ende.

Tyskerne sejrede på de forskellige bagvedliggende parametre, men et stærkt hold af hårdtkæmpende ukrainere holdt stand i alle 90 minutter plus det løse og sikrede et flot 0-0-resultat.

Tyskland har dog stadig en enkelt træningskamp til at finde topformen frem. Det sker på fredag, hvor Grækenland kommer på besøg.

Ukraine har stadig to kampe at gøre godt med. Først venter Polen på fredag, hvorefter Moldova venter tirsdag.

Begge nationer er med, når det går løs med EM 2024, der sparkes i gang den 14. juni.

Her venter der tre indledende gruppespilskampe. Tyskland møder Skotland, Ungarn og Schweiz, mens Ukraine møder Rumænien, Slovakiet og Belgien.

Bliv klar til EM med campo.dk’s ultimative guide til slutrunden herunder

EM 2024: Den ultimative guide til EM i Tyskland 2024

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P