Ny triumf på heden: FCM vinder U19-ligaen
FC Midtjylland sejrede i 3F Superligaen. Lørdag har klubbens U19-holdt fulgt trop.
Det vælter ind med guld i FC Midtjylland.
I forrige weekend tog midtjyderne næsen på de fleste, da man snuppede guldet foran snuden på Brøndby IF.
Lørdag har klubbens U19-mandskab nu fulgt trop.
Således skulle der blot et enkelt point til mod bundproppen Esbjerg fB, før mesterskabet var sikret.
Og det kom der i dén grad.
Men en sejr på hele 1-6 og en 1-5-føring allerede ved pausen, var der aldrig rigtig tvivl om kampens udfald.
Det er FC Midtjyllands 11. U19-mesterskab på 20 år.
Samtidig slutter FCM af med 11 sejre i streg.