
Bisseck takker AGF – én gruppe mere end andre
Yann Bisseck har haft sin første sæson i Inter og kigger nu tilbage på sin karriere. Her spiller AGF selvsagt en stor rolle, og særligt klubbens fysioterapeuter har betydet meget for den høje tysker.

Yann Bisseck har nu haft sin første sæson i Inter.
Og udefra set er det gået ham ganske godt.
Således kan han kigge tilbage på spilletid i 16 Serie A-kampe og tre Champions League-kampe – og han har nu et italiensk mesterskaber under bæltet.
Selv medgiver han da også overfor mediet CalcioNews24, at han er tilfreds med sin første sæson i den italienske storklub.
Samtidig kigger han også tilbage på sin karriere, hvor AGF, som han blev solgt fra for et rekordstort beløb i sommeren 2023, selvsagt spiller en ganske stor rolle.
Én afdeling i klubben spillede dog en større rolle end andre.
– At spille i Danmark var mit sidste udkald. Jeg havde en anderledes tilgang til oplevelsen, og jeg kan kun takke AGF for at have givet mig den mulighed, jeg missede i de forrige år.
– Særligt tak til klubbens fysioterapeuter. Takket været dem, var jeg i stand til at gå igennem en hel sæson uden skader, og jeg har stadig ikke haft nogen siden, siger han.
Den 23-årige midtstopper er på kontrakt i Inter frem til sommeren 2028.
Han huskes som en særligt målfarlig forsvarsspiller i 3F Superligaen, og i Inter har han da også nettet to gange i Serie A.