
Dansk målsluger kom på tavlen på Island
På en tynd dag hvad angår kampe i de kendte ligaer var der alligevel lidt dansk krydderi, da den danske angriber Patrick Pedersen scorede sit sjette sæsonmål.

Udlandskarrierer kommer i mange former.
For danske Patrick Pedersen er karrieren gået forbi Norge, Moldova og Island.
Torsdag aften scorede han så sit mål nummer seks i sæsonen for sin islandske klub, Valur, som vandt 4-1 over Stjarnan og lagde yderligere afstand til fjerdepladsen i ligaen, mens de har tre point til førstepladsen.
Patrick Pedersen har været i Valur ad hele tre omgange i sin karriere. Her har han spillet 221 kampe med 128 mål og 33 oplæg til følge.
Af andre spillere i Valur kan Gylfi Sigurdsson også nævnes. Den tidligere Everton- og Lyngby-profil deltog dog ikke i dagens kamp.

Patrick Pedersen startede karrieren i Vendsyssel FF, mens han også har været omkring norske Viking og moldoviske klub Sheriff Tiraspol.