3F Superligaen

Udfordrer Lyngby: FCK vil have landets bedste stadionpølse

FC København går sammen med pølsevognen Harrys Place i et forsøg på at lave landets bedste stadionplatte.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En grillpølse med brød og det hele til.

For mange er det en uundværlig del af en god stadionoplevelse. Og det er fodboldklubben Lyngby Boldklub, som har ry for at have landets bedste stadionplatte.

Men det vil FC København nu udfordre.

Storklubben præsenterer tirsdag et samarbejde med den i København ikoniske pølsevogn Harrys Place. Og det er med målet at tilbyde tilskuerne i Parken landets bedste stadionplatte.

– Det er en del af vores strategi, at vi hele tiden vil gøre oplevelsen af at komme i Parken endnu bedre.

– Nu går vi sammen med de bedste i byen for at sikre den bedste stadionplatte i landet, siger FCK’s Director of Venue, Brian Månsson.

FC København har netop afsluttet en skuffende Superliga-sæson som nummer tre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P