
Silkeborg holder på keepertalent – kontrakt til 2029
Det Aske Andreasens mål på længere sigt at være førstekeeper i Silkeborg IF, fortæller han.

Aske Andresen har netop skrevet under på en kontrakt, der holder keeperen i Silkeborg IF til 2029.
Det bekræfter Superliga-klubben tirsdag omkring middag.
Det er en lang kontrakt, som ifølge klubbens sportschef Jesper Stücker viser, hvor stor tiltro, der er til talentet Andresen.
– Han er et stort talent, og der er en stor glæde, vi nu har forlænget med ham. Han fik debut i 2022 som Superligaens yngste keeper nogensinde, siger sportschefen.
Andresen selv er også meget glad for den nye kontrakt.
– Jeg er i et trænings og kamp-miljø, hvor jeg bliver holdt til ilden. Jeg har store ambitioner på egne vegne, og det er mit klare mål at være første keeper en dag, siger han.